Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup - XXI. Kilder til Stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
225
kinss Lloyd har fortræffelig paavist, at alle de
Æmner og Grundspørgsmaal, som Stykket berører,
opstod under Kultiveringen af Kolonien Virginia
netop paa dette Tidspunkt: Det Vidunderlige ved
Opdagelsen af nye Lande og nye Racer; de Rejsendes
Overdrivelser og deres sanddru Fortællinger, som
var mere overraskende end Overdrivelserne; de nye
Natursærsyn og den Overtro, de fremkaldte; Farerne
paa Havet og Skibbrud; den Art Skæbners Evne til at
fremkalde Anger over Udaad; Kolonisternes Trætter og
Mytterier; Kampene for at hævde Ledernes Myndighed;
Regeringsteorierne om det nye Lands Civilisation;
Karakteristik af Mennesket i Naturtilstanden;
Vanskelighederne med de Indfødte; den gamle Verdens
Laster genoptrædende paa ny Grund; Modsætningen mellem
de Giviliseredes og de Vildes Moral og Forstand med
alle de Fordringer, der stilledes til Erobrernes
Virksomhed, Raskhed og Kraft.
Den første amerikanske Njrbygd blev anlagt i Maj 1607
og bestod kun af 107 Kolonister. Virginia-Selskabet
dannedes først 1609; saare faa Efterretninger havde
endda naaet England fra Virginia i 1610, og først i
Aaret 1612 kunde der skrives hjem: «Vor Koloni bestaar
nu af 700 Mand.» Ogsaa disse Forhold peger da hen mod
samme Tidspunkt 1612-13 som Stykkets Affattelsestid.
XXI
Egenlige Kilder til Stormen kendes ikke. Dog er
det sandsynligt, at Shakespeare har havt et eller
andet bogligt Grundlag for sit Drama. Thi et yderst
gammeldags og barnagtigt Skuespil af Tyskeren
Jacob Ayrer: Comedia von der schonen Sidea er
bygget paa en Fabel, der synes en Variant af den,
Shakespeare har havt for sig*). Om Paavirkning
af Shakespeare paa Ayrer kan der ikke være Tale,
da denne dør 1605. Lighederne indskrænker sig til
Forholdet mellem Prospero og Alonso, Miranda og
Ferdinand. Ogsaa hos Ayrer findes en fordreven Fyrste
med hans Datter. Ogsaa her maa den fangne Prins som
Elsker slæbe
*) Jacob Ayrer: Opus theatricum, Nurnberg 1618.
L. Tieck: Deutsches Theater I, S. 323. Albert Cohn:
Shakespeare in Germang II, S. 1-75.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
