Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXI. Kilder til Stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 William
Shakespeare
The pine and cedar: graves at my command Have wak’d
their sleepers, op’d and let ’em forth By my so potent
art.
Tiltalen til Alferne er ordlydende den samme. Medeas
Evne til at drive Havet frem og tilbage er bleven til
Alfernes Løb efter de vigende Bølger og Flugt for dem,
naar de vender tilbage. Saavel Medea som Prospero
beraaber sig paa deres Evne til at overskye Himlen og
formørke Solen, til at vække Vindene, splintre Træer
eller rive dem op med Rode, slaa selve Bjergene med
Skælven og tvinge Gravene til at aabne sig og give
de Døde tilbage.
Hvad Navnene i Stormen angaar, saa findes Prospero
og Stefano alt i Ben Jonsons Euery man in his
Humour fra 1595; Prospero var destiden Navnet paa
en bekendt Ridelærer i London paa Shakespeares
Tid. Malone udledede i sin Tid Navnet Galiban af
Ganibal. Det er en Mulighed, at Shakespeare har havt
dette Menneskeæder-Navn nærværende, da han dannede
det, skønt Galiban slet ingen Tilbøjelighed har til
Menneskeæden. Det er endog sandsynligt, eftersom det
af Shakespeare ved Skildringen af Gonzalo’s Utopi
benyttede Sted af Montaigne findes i et Kapitel,
der er overskrevet Des Cannibales. Furness, der
har begyndt en saa stort anlagt og fortræffelig
Shakespeare-Udgave, finder Udlægningen urimelig. Han
er tilbøjelig til med Th. Elze at udlede Navnet af
Byen Galibia i Nærheden af Tunis, hvis Sammenhæng med
Caliban dbg ingenlunde synes mere indlysende. Navnet
Ariel fandt Shakespeare i Jesaia (29,i) som Navn
paa Staden, hvor David fæstede Bo, og optog det,
naturligvis paa Grund af Lydligheden med det latinske
og engelske Ord for Luft.
Hermed er vel udtømt hvad der lader sig oplyse med
Hensyn til Storm en’ s boglige Kilder. Kun kan det
tilføjes, at Dryden og Davenant til deres rædselsfulde
Omarbejdelse af Stormen, der udkom i London 1670,
stærkt har benyttet Partier af Galderons oven omtalte
En esta vida todo es vertad y todo es mentira og
saaledes har kunnet give Miranda, der aldrig har set
nogen Mand, et Modstykke i Hippolyto, der aldrig har
set nogen Kvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
