- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
241

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXII. Stormen som Skuespil. Shakespeare og Prospero. Afsked med Kunsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
241

Nej, langt snarere ligger der, som alt ovenfor
(VIII S. 42) berørt, en vemodig Bekendelse bagved
og en rent personlig Erindring. Shakespeare kan ikke
mistænkes for Formdyrkelse i erotiske Spørgsmaal. I
Lige for Lige forfægtes som vi saa, det Standpunkt,
at Forholdet mellem de to Elskende, der skal straffes
saa haardt, var fuldt saa godt som et Ægteskab,
skønt stiftet uden Ceremonier. Han taler da ikke af
Formtro, men af Erfaring. Nu da han i sine Tanker
allerede er paa Tilbagevejen til Stratford og lever
i Forestillingen om, hvad der venter ham der, nu har
han mindedes, hvorledes han selv og Anna Hathaway i
sin Tid foregreb deres Forbindelse og har som Straffen
derfor (IVi) nævnet den Forbandelse, han kender:

Had, det golde,

Foragten med det sure Blik og Tvedragt vil strø paa
Pagtens Seng saa hæsligt Ukrudt, at I skal begge hade
den.

Shakespeare optog, som vi bemærkede, fra en eller
anden Kilde, at den unge Bejler maa underkaste sig
den Prøvelse at slæbe Ved. Ved at optage dette Træk
synes han at have villet fremstille det som Menneskets
skønne og store Forret at tjene af Kærlighed. For
Galiban er al Tjenen Slaveri; han brøler hele Stykket
igennem paa Frihed og aldrig stærkere end naar han er
fuld. Men ogsaa for Arie! er al Tjenen, selv Tjenen
af et højere Væsen, kun Pine. Mennesket alene finder
en Glæde i at tjene, naar det elsker. Derfor bærer
Ferdinand uden Klage, ja med Tilfredsstillelse den
ham paalagte Byrde, for Mirandas

Skyld (III i):

Miranda, jeg er Prins af Byrd, ja Konge tror jeg ....

Dog den samme Stund jeg saa Jer, fløj mit Hjerte hen
til Jer at tjene Jer. Der bor det og gør mig til
Eders Træl ....

Og hun paa sin Side har samme Følelse af
den Salighed at

tjene:

Jeg er din Hustru, hvis du vil mig ægte. Hvis ikke,
dør jeg som din Tjenerinde. Din Mage kan du negte
mig at være; din Tjenerinde bliver jeg, hvad enten
du vil det eller ej.

16*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free