- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
253

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXIV. Stratford-upon-Avon - XXV. Shakespeares sidste Leveaar der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
253

saa mange Dage varer Drægtigheden; saa mange Uger til,
saa skal de læmme; saa mange Aar, saa kan jeg klippe
Ulden.» Minutter, Timer, Dage, Uger, Aar, der leves
hen, som Skaberen bestemte, kan bringe hvide Haar
med Fred i Graven.

I en saadan Regelmæssighed og Enstonighed skulde
fra nu af hans Dage gaa hen.

XXV

Han han i Stratford fundet den Hvile og Tilfredshed,
han søgte? Der er et og andet, som taler derimod. Det
synes som om han for sin nærmeste Familie har staaet
som den hjemvendte Kunstner-Zigøjner, som en Mand,
hvis tidligere Vandel og nærværende religiøse
Standpunkt gjorde Familien liden Ære. Der er endog
dem, der som Elze har anset det for sandsynligt, at
Shakespeare for sine Børn stod i samme Lys som Byron
for sine Efterkommere, betragtedes som en Art Skamplet
paa Familien, en Antagelse, der kan være rigtig, men
hvortil der dog ikke foreligger tilstrækkelig Grund.

Man har holdt den ældste Datter, Susanna, for hans
Yndling, fordi han i sit Testament har indsat hende
til Universalarving. Hun har sikkert ogsaa været det
Væsen i Stratford, som hans Hjerte drog ham stærkest
til. Men man maa dog ikke læse for meget ud af denne
Testamentets Bestemmelse. Det har tydeligt nok været
Shakespeares Vilje at oprette et Stamgods og været
hans oprindelige Ønske, at hans lille Søn Hamnet, som
var Navnets Bærer og Bevarer, skulde være Indehaver
af dette Stamgods. Ved dennes tidlige Død gik det
over paa den ældste Datter.

At Faderen skulde have mødt nogen egenlig Forstaaelse
hos denne Datter, er ikke tænkeligt. Hendes Gravskrift
stiller hende i religiøs Henseende ligefrem op som
Modsætning til Faderen, idet den udtrykkeligt siger,
at hun var begavet udover sit Køn og dette havde
hun tildels fra Faderen, men hun var tillige viis
med Hensyn til sin Sjæls Frelse og dette havde hun
alene fra Ham, i hvis Salighed hun nu tager Del -
det havde hun altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free