Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXV. Shakespeares sidste Leveaar der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
255
med hendes Mand; de havde kostet adskillige Penge. Han
svarte hende, at hvis han syntes om Bøgerne, vilde
han give hende Pengene Igen. Hun bragte dem da, og
det viste sig at være den Bog, som hvis Indledning
hin Fortale tjener, tilligemed nogle andre af samme
Forfatter, alle færdige til at gaa i Pressen. Han,
som kendte Mr. Hall’s Haandskrift, sagde hende da,
at mindst en af disse Bøger var- af hendes Mand og
viste hende Skriften. Hun negtede, han forsikrede, til
han mærkede, hun begyndte at blive fornærmet. Tilsidst
gav han hende den Pengesum, hun havde nævnt.
Som man ser, viser dette mærkværdige Sted af Fortalen,
at Susanna end ikke kendte sin egen Mands Haandskrift,
end ikke vidste, at Hefterne med hans Optegnelser
ikke var de Bøger, som var blevne købte. Hun har da
øjensynlig ikke kunnet læse Skrift. Og saa ringe har
hendes Interesse været for aandelige Anliggender, at
hun, som levede i de rundeligste Formuesfor-hold, ja i
ligefrem Rigdom, ikke vurderede sin Mands efterladte
Haandskrifter højere end at hun var villig til ved
den første, den bedste Lejlighed at afhænde dem for
en Smule Penge.
Man kan heraf drage en ret paalidelig Slutning
angaaende den Interesse, hun har næret for Faderens
trykte eller skrevne Efterladenskaber - hun behøver
end ikke at have brændt dem; hun kan have kastet dem
bort eller solgt dem som Makulatur.
Naar man saa videre betænker, hvor meget Susanna
med sine Forudsætninger og sin Opdragelse maatte
staa over Moderen, faar man det rette Begreb om den
Forstaaelse, Shakespeare i disse Aar kan have mødt hos
sin allerede ret alderstegne Hustru. Sikkert har hun
havt mere tilovers for Prædikener end for Skuespil og
havt Hjerterum som Husrum for omrejsende puritanske
Prædikanter. Derom véd vi paalidelig Besked.
En Del af Vinteren 1614 tilbragte Shakespeare
paany i London. Opbevarede Breve fra hans Fætter,
Byskriveren Thomas Greene, udviser, at han var
der baade 16. November og 23. December, følgelig i
Mellemtiden og mindst Julen ud. Dette Shakespeares
Vinterophold har nu imidlertid for os en dobbelt
Interesse, dels fordi vi véd, hvad han i London paa
sine Byesbørns Vegne tog sig for - han varetog som
forretningskyndig Mand deres Vel overfor Landadelen -
dels fordi vi kan se, hvorledes hans Familie benyttede
sig af hans Fraværelse.
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
