Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXV. Shakespeares sidste Leveaar der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 William
Shakespeare
end det, at han sender den Frugt, han avler, derind
for at sælge den der. Denne Tyrks Livsopfattelse gør
det stærkeste Indtryk paa Helten i Voltaires Roman,
der har set og deltaget i alle menneskelige Forhold
og Farer, og han siger derfor paa Bogens sidste Blade
bestandig som Omkvæd: Je sais, qiCil faat cultiver
notre jardin. «De har Ret», svarer en anden af Bogens
Personer: «Lad os arbejde uden at gruble, det er det
eneste Middel til at udholde Livet.* Og da Pangloss
sidste Gang gentager sin Udvikling af, hvor ypperligt
Alt er sammenkædet i denne den bedst mulige af alle
mulige Verdener - saa slutter Gandide det Hele med
disse Ord: Vel talt! men vi maa dyrke vor Have.
Det er denne Tanke, som har sunget sin vemodige og
fattige Melodi i Shakespeares Sjæleliv nu.
Hans to Haver naaede fra New Place helt ned til A
von-Floden. Den eneste Mangel ved den større var
den, at den kun paa et smalt Sted hang sammen med
Husets Grundstykke, idet to smaa Grundstykker ud mod
Ghapel Lane skød sig ind imellem Hus og Have. Medens
den mindre Have rimeligvis kun benyttedes til
Blomsterdyrkning, var den store, der stadigt betegnes
som Frugthave, bestemt til Dyrkning af indbringende
Frugtsorter. For Æbler var Warwickshire særlig
berømt.
Nu kunde Shakespeare, som han nylig havde ladet
Polyxenes i Vinteræventyret lære Perdita det, forbedre
sine Frugttræers Beskaffenhed ved Podning; nu kunde
han, som han for lang Tid siden havde ladet Gartneren
gøre det i Richard II, byde sin Medhjælper at binde
Aprikoserne op og sætte Støtte under de bugnende
Grene.
Med egen Haand har han plantet det berømte Morbærtræ,
som fandtes i Haven lige til 1756, da New Placés
daværende Ejer, en Pastor ved Navn Francis Gastrell,
af Raseri over det uhyre Tilløb af Rejsende,
der krævede Adgang til Haven for at se Træet, lod
det hugge om. Af Veddet er der, som Enhver, der har
besøgt Stratford, vil vide, blevet forfærdiget enkelte
Stykker Bohave og en Mængde Daaser, Æsker og smaa
Nyttegenstande af forskellig Art. I Aaret 1744 havde
Garrick, der som Skuespiller fornyede Shakespeares
Ry, endnu siddet i Træets Skygge; da han i 1769 blev
udnævnt til Æresborger af Stratford, blev Diplomet ham
overrakt i en Kapsel, gjort af Shakespeares Morbærtræ,
og da han ved Shakespeare-!tibilæet samme Aar sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
