Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXVI. Shakespeares Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVilliam Shakespeare
261
handler Will. Johnson, en vis John Jackson og endelig
John Heminge, hans Ven, Skuespilleren, der senere
var den ene Udgiver af hans Værker. Købekontrakten,
der eksisterer endnu og forevises paa British
Museum, bærer over det første af de nedhængende
Segl Shakespeares ægte Underskrift, medens hans
’Navn iøvrigt er forskelligt stavet der og i
Dokumentet Denne Ejendom, der maatte gøre et vist
Tilsyn nødvendigt, har vel flere Gange foranlediget
en Rejse til London. Den var dog ikke Anledning
til Shakespeares ovenfor berørte Londoner-Ophold i
Slutningen af 1614; det foraarsagedes ved et ham af
hans Byes-børn overdraget Hverv.
Allerede i over et Aarhundrede havde Landadelen
stræbt at trække sig ud af de middelalderlige
Kommuners Fællesskab i Agerbrug og Kvægavl. Den
indhegnede som sin Ejendom hvad den formaaede,
og de indhegnede Enge, indhegnede Vildtparker,
traadte for dens Vedkommende i Fælledernes og
den fælles Jagt-Alniindings Sted. Følgen var at
stedse mere Jord blev unddragen Agerdyrkningen, og
at Bondestanden forarmedes, idet de store Godsejere
efter Tykke skruede Kød- og Uldpriserne i Vejret. Det
var da naturligt, at Landbefolkningen gjorde hvad
den formaaede for at forhindre slige Indhegninger.
I 1614 naaede nu denne Bevægelse hos Landadelen
Shakespeares Fødeby. Man tilsigtede en Indhegning og
Udstykning af Old-Stratfords og Welcombes Fælleder. At
Shakespeare personligt var imod Planen og satte sig
til Modværge, ser vi af en opbevaret Ytring af ham,
som Halliwell-Philipps har offenliggjort. Shakespeare
har efter en Optegnelse af hans Fætter Th. Greene til
denne ladet falde den Ytring, at han ikke var i Stand
til at taale Indhegningen af Welcombe (he was not able
to bear the enclosing of Welcombe}. Vi ser ogsaa, at
han 28. Oktober 1614 for sig og Fætteren afsluttede
en Overenskomst med en vis William Replingham fra
Great Harborough, som var en ivrig Talsmand og
Arbejder for Indhegnings-Forslaget, i hvilken denne
forpligter sig til at erstatte de Paagældende hvad
Skade og Tab Indhegningen kunde komme til at volde
dem. Men Shakespeare blev desuden foranlediget til
i London at tage sig af Stratforder-Befolkningens
fælles Sag. Thi Byraadet sendte Thomas Greene til
London for gennem ham at formaa Shakespeare til at
anvende sin Indflydelse der til Bedste for det ved
Branden allerede stærkt forarmede Stratford. Det
lykkedes ham at svare til Raadets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
