Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXVI. Shakespeares Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
263
at Shakespeare kunde have Glæde af hans Omgang,
er det heller ikke troligt, at han kunde besidde.
Det sidste Bryllup, som Shakespeare havde fejret,
var det Ideale og fyrstelige mellem Miranda og
Ferdinand. Der var en ikke ringe Afstand mellem det og
saa dette Bryllup mellem Judith og hendes ungdommelige
Vinhandler. Det var Prosaen efter Poesien.
Man har sluttet, at Ben Jonson og Michael Drayton er
komne fra London i Anledning af Brylluppet. Derom
vides dog intet sikkert. Det støttes kun paa en
fulde 50 Aar derefter nedskreven Optegnelse af
Stratforderpræsten John Ward: Shakespeare, Drayton og
Ben Jonson havde en munter Sammenkomst og drak, synes
det, altfor stærkt, thi Shakespeare døde af en Feber,
han paadrog sig derved*.*) At den muntre Sammenkomst
netop fandt Sted ved Brylluppet, siges altsaa ikke,
men er muligt. Drayton var fra Warwickshire og havde
fortrolige Omgangsvenner i’Stratfords umiddelbare
Nærhed; Ben Jonson kan have været indbudt som
til en Art Gengæld for at han i sin Tid havde
anmodet Shakespare om at staa Fadder til et af hans
Børn. Elze har med god Grund formodet, at i ethvert
Tilfælde Svigersønnen har leveret Vinen, og at den
sølvforgyldte Bolle, som blev Judith testamenteret,
ved den Lejlighed er bleven anvendt.
Barnagtigt er det, naar Præsten sætter Shakespeares
paafølgende Sygdom, der betegnes som Feber, i
Forbindelse med det lille Drikkelag. Endnu i Midten
af det attende Aarhundrede var der i Stratford en
Overlevering om at Shakespeare holdt meget af at
drikke et godt Glas. Talrige Billeder af det vilde
Æbletræ har vedligeholdt Sagnet om, at han i sin
Ungdom en Dag gik til Bedford, fordi han havde hørt
at der var saa muntre Drikke-brødre der, og drak saa
stærkt, at han paa Hjemvejen maatte lægge sig nogle
Timer under the crabtree. Af slige Rygter er vel den
Historie opstaaet, der er kommen Ward for Øre. Det
Sikre er kun, at Shakespeare kort efter Brylluppet
blev syg.
Forskellige Omstændigheder tyder paa, at den Feber,
som angreb ham, har været tyføs. Stratford, der
ligger dybt og fugtigt, var i hine Dage end sand
Tyfushule. Skarnet laa højt i
*) Shakespeare, Drayton and Ben Jhonson had a
merry meeting, and, itt seems, drank too hard, for
Shakespeare died of a feavour there contracted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
