Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - I. Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Lord
Beaconsfield
de to mytologiske Fortællinger kan udlede deres
Slægtregister fra ingen ringere end Lukian; de
vilde visselig ikke gøre Voltaire, om hvem de
minder, nogen Skam og kunde uden at lide nogen
Profanation gerne sættes i Musik af Offenbach;
saa bespottelige er de mod de græske Guder og saa
rige paa Hentydninger til Datidens Mægtige. Man
forstaar Intet af Benjamin Disraelis Væsen, naar
man overser, at selv de Lærdomme og Sværmerier hos
ham, der fuldstændigst bærer Præget af den store
romantiske Reaktion i det 19de Aarhundredes første
Halvdel, uden Undtagelse oprindeligt er blevne
desinficerede af medfødt Tvivls-aand og Kritik. Selv
i hans Luftkasteller findes ikke den sumpede Luft,
som opstiger fra Overtroens og Fordommenes Maremmer;
det er Ørkenfatamorganer, Fostre af en tør og hed
Fantasi, konstruerede med Bevidsthed; de skelnes
ved metodisk Iagttagelse med største Lethed fra de
Drømme- og Tankebygninger, som skylder en naiv og
uindskrænket Tro paa lønlige, oversanselige Magter
og Kræfter deres Tilværelse.
Det er imidlertid endda ikke blot den kritiske og
nedbrydende, men den bekræftende, romantisk-bevarende
Retning hos Benjamin Disraeli, som kan forfølges
tilbage til Faderen. Skønt radikal i religiøs
Henseende var den gamle Forfatter politisk kongetro
og ærbødig trods Nogen, ja han havde en medfødt
Tilbøjelighed til Torytænkemaaden. Hans tilbageskuende
Kongetroskab følte sig tiltrukket af Stuarterne; fem
Aar arbejdede han paa sit Værk om Karl den Førstes
Regering og modtog endog i Anledning deraf fra Oxford
et Hædersdiplom med Tilegnelsen: Optimi regis optimo
vindici (Til den bedste Konges bedste Forsvarer); sit
beslægtede Skrift om James den Første betragtede han
selv som en literær Samvittighedssag. I begge .disse
Arbejder optraadte han efter sin Overbevisning kun
som de Forurettedes og Miskendtes Talsmand; men en
politisk Forkærlighed er dog umiskendelig i Æmnernes
Valg, og det var ingen Tilfældighed at begge disse
«Forurettede* var kronede Hoveder, som attraaede
uindskrænket Magt og laa i Kamp med Puritanismen og
Parlamentet. Sønnen har i disse Sympatier oprindeligt
fulgt Faderens Spor; rundt om i sine Skrifter har han
brudt en Lanse for Stuarterne, Benævnelsen Martyr for
Karl den Første har han forsvaret og optaget; i Sibyl
hedder det endog, at aldrig døde en Mand Heltedøden
for saa stor en Sag som hans, Kirkens og de Fattiges
Sag. At de to ilde lidte Fortidsregenter begge var af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
