Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - II. Drengeaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
287
ingen af de fornemme Familier deres Børn. Det
havde rimeligvis været bedre at sætte Benjamin
i Eton Skole, thi han blev neppe mere skaanet i
Privatskolen. Om hans indre Liv i Drengeaideren og de
første Ynglingeaar kan man i to af hans Romaner finde
al ønskelig Oplysning. Vivian. Grey og Contarini
Fleming, som med Hensyn til disse Aar indeholder
de umis-kendeligste selvbiografiske Elementer,
lærer En, hvad man forud kunde ane, at det første
Tidsrum af Disraelis bevidste Liv var lige saa rigt
paa Ydmygelser som paa Triumfer. I begge disse Bøger
bliver Helten ved sine Aandsevner, sin Raskhed, sin
Gave til at føre an en Tid lang Skolens afgjorte
Yndling, saa at sige enstemmig anerkendt som den
bestemteste, originaleste og vittigste Dreng. Hans
engelske Stile og engelske Vers bliver beundrede og
undertiden afskrevne. Han er kort sagt den yndede
Personlighed i Skolen, medens han i sine Kammerater
først og fremmest ser Væsener, han er besluttet paa
at beherske. Men .- bag denne Almenyndest skjuler
Muligheden sig til et almindeligt Had imod ham, ikke
blot til den Misundelse, som Heldet altid fremkalder,
men til en brændende Uvilje af særegen og dybere
Art, mere dyrisk i sit Udspring, mere grusom i sine
Ytringsformer, med ét Ord til Racehad. Da Lærerens
Uvilje mod Vivian Grey første Gang kommer til
Udbrud, bruger han Udtrykket «en oprørsk Fremmed*
om Vivian, og Kammeraterne istemmer Løsenet «Ned
med den Fremmede! bort med den Fremmede!» i samme
Aandedræt som Løsenet er givet. Dette Ord er i Bogen
ikke begrundet; thi Vivian kan i ingen Mening af
Ordet betegnes som en «Fremmed» i sin Skole. Ordet
Fremmed har øjensynligt sneget sig ind i Romanen ved
en Virkelighedsmindelse fra Forfatterens Barndom,
kun at det i Virkeligheden ikke lød saaledes, men
indeholdt en bestemtere Henvisning til en fremmed
Nationalitet og havde en langt haanligere Klang.
Nærmere endnu paa dette Punkt kommer Con tarm
i Fleni ing Virkeligheden, hvor Helten med sit
sydlandske Udvortes og sin italienske Afstamning
føler sig ulykkelig mellem sine blonde Halvbrødre i
Norden. «De kaldtes mine Brødre; men Naturen stemplede
denne Paastand som Usandhed, hvor tit den end blev
gentaget. Deres blaa Øjne, hørgule Haar og hvide
Ansigter stod ikke i noget Slægtskabsforhold til mit
venezianske Aasyn. Hvor jeg gik og stod og hvorhen
jeg saa, der saa jeg en Race, som var forskellig fra
mig selv. Der var ingen Overensstemmelse
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
