Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - II. Drengeaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Lord
Beaconsfield
mellem mit Legeme og det barske Klima, hvorunder jeg
maatte leve.» Man føje til det venezianske Præg endnu
det dybere liggende israelitiske, man udvide den
svagere Racemodsætning mellem Sydlænding og Nordbo
til den langt dybere mellem Semiter og Årer, og man
tilføje alt det Had og den Haan, som den religiøse
Modsætning, der her næsten overskygger den nationale,
havde fremkaldt og den religiøse Overlevering i mere
end et Aartusinde gennem Nedarving ophobet hos en
kristen Skoleungdom i England henimod Aaret 1820,
saa kan man danne sig den rette Forestilling om den
unge Disraelis afsondrede Stilling, da han fra Hjemmet
traadte ud i Drengestaten og opdagede, at man ikke
betragtede ham som Jævnbyrdig, men som en «Fremmed»
af lavere Kaste. Et saadant Indtryk i saa tidlig en
Alder er et af de dybeste, Sindet overhovedet kan
modtage, et af dem, som fintfølende og aristokratiske
Gemytter aldrig glemmer; thi det er enestaaende i sin
Art. At føle sig stemplet med Skam uden at være sig
nogen Brøde bevidst! at forhaanes for sit Udseendes,
sine Forfædres, sit Folks, sin Religions, sine
Stammefællers Skyld! Forholdet lader sig slet ikke
jævnføre med en fattig Drengs Stilling mellem rige,
eller et uægte Barns Stilling mellem ægte Børn, eller
en Katoliks blandt Protestanter, ja ikke engang med en
Krøblings blandt vel voksne Drenge, Thi den jødiske
Dreng i en kristen Skole af gammeldags Art følte
noget af alt, hvad hver af de nævnte Udpegede føler,
og endnu noget til, som ingen af dem er udsat for. Han
erfarede for første Gang, at han var Jøde, var Alt
det, som rummes i dette Ord. Han opdagede, at han ikke
regnedes med til det Folk, iblandt hvilket han levede,
ingen Lod og Del havde i dets Forfædres Bedrifter,
dets Historie, dets nationale Egenskaber, at han
ikke turde sige vi med de Andre, men var en Enkelt,
og at han skønt Enkelt ikke desmindre uophørlig sloges
sammen med en Mængde Andre, han ikke havde set og ikke
kendte, af samme Art, hvis Udseende gjaldt for grimt
ja modbydeligt, hvis Sprog betegnedes som latterligt
ja væmmeligt og af hvem man vrængede ved at vrænge
af ham. I de Læsestykker, Fortællinger, Komedier,
Sørgespil, som Eleverne i Skolen lærte at kende,
var ufravigeligt en Jøde den latterlige, den fejge,
den gemene, den smudsigt havesyge Person, Bedrager
eller Aagerkarl eller Kujon. Og i samme Klasse eller
Klassen ved Siden af fandtes ligesaa ufravigeligt en
eller anden Dreng af jødisk Æt med et Trælle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
