- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
308

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30b Lord
Beaconsfield

skammer sig overhovedet ikke ved nu og da at give
et Kapitel af Brillat-Savarin tilbedste. Man finder
hos Disraeli rige Bidrag til «Smagens Fysiologi*
og Æstetik. Hans første Skildringer af fornemt
Londoner Liv vrimler af Hymner til Ortolaner (Søde
Fugl! Paradiset aabner sig, gid jeg i min Dødsstund
maa spise Ortolaner under en douce Musik!), af Oder
til Sauce (o I Sauce, over hvis Tilblivelse jeg
har vaaget som en Moder over sit sovende Barnl),
af de vildeste Begejstringsglimt for Villingen, «hin
Oceanets Kylling*, for brune Suppers varme og solhede
Duft, hvide Suppers milde og maanelyse Skønhed,
Sherry med et Stamtræ saa gammelt som en Arabers, og
Rhinskvin med en Buket som en Kvindes Aande. Hvormed
kan Nydelsen af Hummersalat vel bedre lignes end
med Nydelsen af en smuk Kokettes Kunster? Og hvor
naturligt falder det ikke at slutte Sammenligningen
med en Beklagelse af, at et kort Stævnemøde med
Hummersalaten ikke er saa uskadeligt som et med
Damen! Det er Tonen og Stilen; et Madkenderlune,
som udspringer af en livlig og sanselig Fantasi,
krydret med nogle Stænk af kaad og dog behersket
Letfærdighed. Det er Sanitaletonen da; paa Madlavning
og Anretning maa nødvendigvis den Sanselighed,
der er uadskillelig fra fyrig Ungdom, kaste sig i
Modesproget; thi det gode Selskab, der i og for sig
ser gennem Fingre med den, tillader den ikke at komme
til Orde paa noget andet Omraade. Vil man indenfor den
Kres, som Selskabet drager, forherlige Sansernes Liv,
saa maa man istemme Lovsange over Supper; vil man
prise det virksomme Liv, saa maa man behandle enhver
Art Idræt med den Vigtighed den fortjener. Idræt jager
jo alle overflødige Sorger paa Flugt: «Synet af et Par
Sporer er nok til at fordrive alle Selvmordstanker^.

Faderens Bogsamling og Londons Selskabskrese var de
to første Dannelsesskoler, i hvilke den unge Disraeli
gik; den kortvarige Sysselsættelse paa et juridisk
Kontor gav kun en Smule praktisk Færdighed. Som vi
saa, fattes i hans Læreaar Universitetsdannelsen
helt. Hans Afstamning havde efter Forældrenes
Skøn udelukket ham fra den Skoleundervisning, der
aabnede Adgang til den. Han havde maaske nok kunnet
udholde den Mishandling, for hvilken han i en af de
store Skoler var bleven Genstand. Men rimeligvis
var han for praktisk anlagt til at bryde sig om
Universitetsdannelsen og overhovedet for utaalmodig
en Natur til at kunne underkaste sig den. Man falder
derpaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free