Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Lord
Beaconsfield
til, at der var Jøder blandt de første Jesuiter,
hvilken Ærefrygt har han ikke for Jesuitismens
Forstand og Kræfter! Man spørger sig selv, om han
har blot halvt saa megen for al Europas Filosofi
og Naturforskning tilsammen, og man føler det vel,
at han anser en Forsamling af Videnskabsmænd for
en uendeligt meget mindre imponerende Ting end en
Forsamling af fanatiske Sammensvorne.
Faa hin Tid, da Disraeli traadte ud i Livet, havde
alle Mænd med udpræget digteriske eller kunsteriske
Anlæg en fælles Genstand for deres Afsky, det var
Nyttelæren. Det var den, de tyske Romantikere havde
overhobet med Spotterier, da den traadte dem imøde
under Skikkelsen af moraliserende Middelmaadighed,
den, som Digterne i Danmark og Sverig modsatte
sig paa Poesiens, Religionens og Heltedyrkelsens
Vegne. Man opfattede Fremhævelsen af det Nyttige
som nedbrydende Udjævning, som Had til det Skønne og
Store. Oehlenschlager bad om Naade for Kornblomsterne
og Kæmpehøjene, Tegner for Karl den 12te; thi
Blomster og Høje og krigerske Æventyrkonger var jo
ikke til nogen «Nytte*. Men medens Nyttelæren ellers i
Nordeuropa var optraadt i utydelige, mere eller mindre
udviskede Former som Oplysning, som Forstandsdyrkelse,
var dens Talsmand i England en saa betydelig Aand som
Bentham, der først havde givet Læren System og Navn,
og hvis Skole dér mere og mere blev en Magt. Hos
Disraeli genfindes den andenstedsfra saa vel bekendte
æstetiske Uvilje mod Nyttelæren med en stedlig og en
personlig Ejendommelighed.
Han var, skønt en Plebejer ved sin Fødsel og
en Frigiven ved sin Daab, en født Aristokrat,
gennemtrængt af den Følelse, hvor ulige begavede
de forskellige Mennesker og Racer var. Nyttelæren
forekom ogsaa ham som Lysten til at jævne med
Jorden, og allerede som saadan syntes den ham
latterlig og var den ham forhadt. Han kalder den
et Sted ligesaa bjergfjendsk som kongefjendsk. I
sin fantastiske Rejsebeskrivelse Popanilla (1827)
lader han en Nyttefilosof fremsætte et Forslag
til at nedbryde Andesbjergene med den Begrundelse,
at disse uformelige Masser er afgjort unyttige og
derfor hverken skønne eller imponerende, ja han
paastaar i en senere tilføjet Anmærkning at have
fundet en personlig Fjende af Mont-Blanc i Foreign
Quarterly Review for 1828. Saa træffende har denne
Forvrængning af Nyttelæren forekommet ham, at han
optager den paany Aaret efter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
