Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene - V. Vivian Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Lord
Beaconsfield
tid. Han besad i rigt Maal den Evne, hvorpaa det
fremfor Alt kom an: Fantasi og særligt en paa
storstilet politisk Handling anlagt Fantasi.
V
«Verden er min Østers, som jeg vil aabne med Sværdet.*
Med dette Motto paa Titelbladet gik da i Aaret 1825
Benjamin Disraelis første Roman ud i Verden. Og Bogens
Indhold svarede til dens Valgsprog.
Vivian er en anset Forfatters Søn, livlig,
højtbegavet, indtagende til Uimodstaaelighed, der
alt fra Drengealderen af er opfyldt af den ene
Tanke at komme frem. Han forkæles og beskyttes
i Selskabskrese af en Snes Modedamer; men den
tilsyneladende letfærdige Dreng er «en haardnakket og
utrættelig Studerende*, og efter at have gennemgaaet
en stor Masse historisk Læsning, falder han over
det Studium, «der visselig er det mest tiltrækkende,
som gives, men det farligste for en Dreng», Studiet
af Politiken. Hans tidligste politiske Overvejelse
er denne simple: «Hvor mangen mægtig Adelsmand
mangler kun Hoved for at blive Minister, og hvad
fattes Vivian Grey i at kunne blive det samme? Kun en
saadan Adelsmands Indflydelse*. Han finder, at naar
to Personligheder i den Grad har hinanden behov, saa
bør de slaa sig sammen, og slutter: «Der udfordres
kun én Ting, Mod, ublandet, fuldstændigt Mod, og
skulde Vivian Grey kende Frygt?> Han besvarer sit eget
Spørgsmaal med en bittert spottende Latter. Vivian er
da ikke kræsen i Valget af sine Midler. Han begynder
med ved et Middagsselskab i sin Faders Hus at smigre
et højadeligt Dummerhoved, Marki’en af Carabas, og
vinder snart Hans Herlighed ubetinget for sig ved
at meddele ham selv Opskrifter paa «Tomahawk-Punsch»
og hans Frue Recepter for hendes nervøse Papegøje. De
to Mænd slutter en politisk Alliance og Vivian stifter
«Carabas-Partiet», bestaaende af en Flok indskrænkede,
havesyge, misundelige Landadelsmænd, i hvilket han
selv optræder som politisk Figaro blandt de plumpe
Grever. Han nærer ikke alene personligt ingen Tvivl
om et heldigt Udfald, men formaar ogsaa at bibringe
de Andre sin Tiltro. «Thi det var en af Hr. Vivian
Greys første Grundsætninger, at Alt var muligt. Ganske
vist saa man hyppigt nok Folk strande, og vistnok
blev Alt i Alt meget Lidet udrettet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
