Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VI. Popanilla - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Lord
Beaconsfield
økonomisk Middel. Samtidig viser ogsaa her Udfaldet
mod de uretfærdige Kornlove, at Disraeli ikke saa
Frelsen i Enerettigheder og lidet anede sin Frem tids
rolle som Kornlovenes Talsmand. Den blinde Bevaring
af det Nedarvede faar endelig sit Sidehug i Satiren
over Domstolene.
Nævningeretten frikender imidlertid Popanilla -
ikke paa Grund af hans Uskyld, men formedelst en
Formfejl i Anklagen, og han beslutter nu, frikendt,
men blottet for Alt og forladt af Alle, paany at
begive sig ud i den vide Verden. Ved at gruble
over sin Skæbne kommer han til det Resultat, at
var den blotte Naturtilstand at laste, saa kan et
Folk, saaledes som det, han nu har lært at kende,
til Gengæld være altfor dannet og have en altfor
unaturlig Kultur. Naar en Nation er bleven saaledes
forkunstlet, tager den uvilkaarligt sin Tilflugt til
foregivne Grundsætninger og slette Handlinger, der
langtfra at fremme Nytten, kun udbreder Fordærv. Med
denne Moral slutter da Historien, lige som Læseren
begynder at trættes ved den langtudspundne Allegori -
og Popanilla begiver sig ud paa sin store Rejse.
VII
Disraeli fulgte snart derefter hans Eksempel. Han
foretog i Aarene 1830-31 den store Rejse, som i
England er saa at sige Regel for unge Mænd af de
højere Stænder og som med sine Vandreaar afslutter
Læreaarene og indleder Mandens Virke-aar. Alle unge
Mænd længes efter at se sig om i Verden; men ingen
mere end den, som ikke føler sig i fuld Harmoni med
sit Hjemland.
Benjamin Disraeli var bleven fem og tyve Aar gammel;
men han var endnu usikker angaaende sin Løbebane. Hans
Fader vedblev at foretrække den juridiske Vej for ham;
han selv havde mindre og mindre Lyst til den, og hans
Helbred vedblev at give Aarsag til Bekymring. Han
havde paa Bradenham fuldendt sine første Bøger; men
nu var han saa daarlig, at han ikke mere kunde skrive
en Linje uden Anstrengelse. Han flakkede om i Skovene,
fandt en Slags Lindring, men ingen Bedring i Ensomhed
og Tavshed.
Atter og atter havde han bedet sin Fader om Tilladelse
til at rejse, men havde faaet Afslag. Aarsagen synes
at have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
