Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Lord
Beaconsfield
af turbanklædte Mænd, hvor Sjeikh’en var sin Stammes
Patriark som for Aartusinder siden og lod den
opslaa sine Telte som da. Han yndede disse Palmer,
disse Cedrer og Olivenlunde. Og naar Jerusalem i
Midsommerdagsheden laa som «en By af Sten i et Land
af Jern under en Himmel af Ild» og det omgivende
Landskabs vildt skinnende Glans formelig slog
Beskueren med Rædsel for at blændes, naar Alt var
saa uhyggeligt lyst og flammende klart, at Pilgrimen
stod som hin Æventyrfigur uden Skygge i en tilmed
ganske skyggeløs Verden, da følte hans metallisk
haarde og glimrende Aand og hans hedt flammende
Indbildningskraft sig i Slægt med denne tørre,
glødende Jordbund. Heller ikke i hans Sjæl var der
noget skyggefuldt Sted; heller ikke dér var der Rum
for Rast og rolig Hvile; Livets Skyggeside havde han
altid foragtet og flyet. Han følte sig lykkelig i
dette Land, hvor hver Fodsbred Jord mindede ham om
Israels Storhed, følte sin Selvfølelse styrket ved
Foden af Sinai, hvorfra Mose Lov var udgaaet for
endnu den Dag idag at læres af ethvert civiliseret
Barn; ved Tempelruinerne, som henledede Tanken paa
hin Konge, hvis Visdom endnu var et Ordsprog; ved
Gethsemane, hvor den Martyr havde Jidt, hvis simple
og rene Lære havde erobret den vestlige Verden. Han
sondrede i sin Tanke ikke Jesus ud fra det hebraiske
Folks andre Stjerner. Han var sikkert nok langt
fra at antage Jesus for den menneskevordne Gud,
men han betvivlede ikke, at Jesus havde stammet ned
fra Davids ædle Kongehus; Bibelkritik gaves der ikke
dengang, og selv da den opkom, passede det ikke i
Disraelis Tankeverden at lade Jesu nytestamentlige
Stamtavle synke ned til en i bestemt Hensigt foretaget
Opdigtelse. Jesus maatte og skulde være en Fyrste. Det
er dybt betegnende for Disraelis aandelige Holdning,
at han aldrig, uden Undtagelse aldrig, paa noget af de
talrige Steder i sine Værker, hvor han omtaler Jesus,
betegner ham anderledes end som en hebraisk Fyrste,
en hebraisk Prins. Jesus stiger for Disraeli i Værd
ved at være af det mest aristokratiske Blod i Racen;
den instinktive Tiltrækning, som han selv altid følte
til det Højadelige, det udsøgt Fornemme, tvang ham
til ogsaa hos Jesus at betone det, der mest svarede
til hans Ideal, og heri ligger det, at Fyrsteblodet,
Kongeslægten bliver ham langt dyre-barere end den
overnaturlige Afstamning, saa meget mere som denne jo
umuliggjorde hin, eftersom det er Josef og ikke Maria,
der betegnes som en Ætling af David.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
