Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen - VIII. Det revolutionære Epos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
345
kaldt en Forsamling, der ret vel kunde opfattes som
en Folkerepræsentation efter tyrkiske Begreber, og
Pasjaen har da spurgt den forstandige unge Englænder,
hvad han mente om en ægyptisk Repræsentativforfatning
efter engelsk Mønster. «Vor Lands-mands Overraskelse,
hedder det hos Disraeli, var ikke. ubetydelig;
men han var en af dem, der havde set nok af Verden
til aldrig at forbauses; han var ikke ganske blottet
for politisk Kundskab og begavet med den filosofiske
Frihed for Fordomme, der er maaske det sikreste og
værdifuldeste Udbytte af lange Rejser. Vor Landsmand
meddelte den ægyptiske Regent roligt og bestemt,
hvilke umiddelbare Vanskeligheder, der stillede sig i
Vejen for hans Plan, idet han forklarede Faraoernes
og Ptole-mæernes Efterfølger, at Englands politiske
Indretninger var Frugten af en gradvis Vækst gennem
Tidsaldre.» Disraeli hos Mehemet Ali, det er et Slags
literærhistorisk Sidestykke til Byron hos Ali Pasja;
Byron er forfængelig over, at Ali sporer Adelsmanden
i hans Udvortes, Disraeli over, at Mehemet sporer
den politiske Visdom i hans Indre.
VIII
Tydeligt nok har det paa hin Tid ikke staaet klart for
Disraeli, om den poetiske eller politiske Virksomhed
var hans ypperste Kald. Med sin stærke Selvfølelse
var han tilbøjelig til Overvurdering af sine Evner,
og sikkert har han, medens han i Østerland vandrede
i Byrons Spor, mangen Gang indbildt sig, at engelsk
Poesi i ham vilde komme til at eje en jævnbyrdig
Erstatning for den Mistede. Selvkritik var aldrig
hans stærke Side og mindst, da han var ung. Intet har
maaske i hans hele Liv afgivet et tydeligere Bevis
herpaa, end hvad han selv har meddelt om en poetisk
Idé, han undfangede kort efter sin Landstigning
paa asiatisk Grund. I en opstyltet Fortale har han
fortalt, hvorledes han, vandrende over Trojas Sletter
med Hovedet fuldt af de Homeriske Sanges Verdensry,
forbandede den Skæbne, der lod ham fødes i en Tid,
som «pralede af at være al Digtning fjendsk^,
og hvorledes, netop i samme Øjeblik som et Lyn
glimtede over Idabjerget, den Tanke gennemly nede
hans Sind, at alle de store Hoved-Epopeer i Verden
havde sammenfattet en hel Tidsalders Aand, og at han,
for at være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
