- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
347

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VIII. Det revolutionære Epos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
347

Saa mange Kilder stod til hans Raadighed hvad angik
personlig Kundskab til den store Mand, hvis Skikkelse
han faa Aar .efter skulde forsøge at udkaste og
forherlige i Venetia.

Hans levende Interesse for Poesi og hans Sans for det
Værdifulde havde ført ham til et Studium af Shelley’s
Digtning, der atter ledede ham til Efterligning af
Ideer og Former. Foredragets Dejlighed gjorde han ikke
noget Forsøg paa at tilegne sig. Diktionen i hans Epos
har hele den Afstand fra Shelley’s, hvori en født
Prosaikers Vers befinder sig fra den fødte Digters;
men den er med sin Mangel paa Melodi i ethvert Fald
hans ?gen.

Straks Anlægget og Hovedpersonerne hos Disraeli
røber Afhængigheden af Shelley. Demogorgon, et Navn
der i helt anden Mening forekom hos Milton, var i
Shelley’s Prometheas blevet .en Guddom, al guddommelig
Tilværelses sidste Grund; hos Shelley er Demogorgon
paa tilsvarende Maade den alvise Aand, for hvem Magros
og Lyridon, Middelalderens og den moderne Tids Genier,
træder frem og taler hver sin Sag. Men selve denne
Kappestrid mellem Genierne er laant fra Kampen mellem
Ørnen og Slangen i Shelley’s Revolt of Islam. De
svarer som disse til Friheden og Troen. Kun er der
den Forskel paa Shelley’s og Disraeli’s Holdning,
at medens man aldrig er i Uvished om, paa hvad Side
Shelley staar med sin Sympati, er det meget vanskeligt
at se, hvem Disraeli giver Ret. Det Radikale i
hans Sindelag gav den moderne Tidsaand Medhold; men
Romantiken i Riddervæsen, Lensvæsen og Klostervæsen
imponerede ham højligt, og dens Skønhed betog ham. Han
lader da begge de stridende Genier føre deres Sag med
paaskønnelsesværdig Talekunst og afbryder Trætten ved
at lade Demogorgon underrette begge om, at Mennesket
alene er Herre over sin Skæbne og at de i en enkelt
Mands Løbebane vil finde de Formaal, de tilstræber,
forsonede med hinanden. Denne Mand er Napoleon,
som paa én Oang betegner Revolution og Herskerevne
og som her i Digtet fører Franskmændene under Sejr
paa Sejr til Milano’s Porte, hvor Disraeli slipper
ham og Digtningens Traad.

Disraeli bragte tilbage til England fra sin Rejse
dybere Indtryk og stærkere Sindsbevægelser end dem,
han havde oplevet paa den Trojanske Slette; men
denne Sindsbevægelse ledede hans Tanker tilbage til
Europa. Og hvad var dér ikke sket siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free