Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IX. Londonerliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
349
dige Mænd». Jeg svarede, at jeg ikke nærede nogen
Tvivl derom.
Snart gik Disraeli ud og ind i Højadelens Hjem. Blandt
hans Bekendte var allerede i 1832 Lord Mulgrave, Lord
William Lennox, Lord Eliot, Hertugen af Wellington og
Sir Robert Peel, hvem han træffer første Gang i Maj
det Aar. Han kommer til at sidde ved Siden af ham ved
Bordet hos Lord Eliot: «Peel var meget elskværdig. Han
er virkelig en meget stor Mand, og de synes alle bange
for ham. Jeg iagttog at han uforfærdet gjorde Indhug
paa sin Fisk med Kniv. Jeg kan let forestille mig,
at han kan være meget ubehagelig, men igaar var han
yderst nedladende og fri for Hovmod. Jeg mindede ham
ved min værdige Familiaritet baade om at han var en
forhenværende Minister og om at jeg var en nuværende
Radikaler*. Det bør fremhæves at ogsaa i de følgende
Aar og da Disraeli som Politiker endnu mest var
en Genstand for Spot, viste Peel ham ganske særlig
Agtelse og støttede ham efter sin (ikke ringe) Evne.
Blandt de Huse, hvori Disraeli kom, var et af de
mest søgte dengang allerede, som da H. G. Andersen
1847 besøgte London, den bekendte Forfatterinde
Lady Blessingtons Salon. Grevinde Blessington, en
Skønhed af første Rang, var i Aaret 1829 for anden
Gang bleven Enke og var samtidig fra Paris vendt
tilbage til England, hvor hun førte Hus sammen med
sin allerede omtalte Svigersøn Grev d’Orsay, fra hvem
hun var uadskillelig. Huset havde et vist fornemt
Zigøjnerpræg; Grevinden havde længe været separeret
fra sin anden Ægtefælle; Grev d’Orsays Hustru havde
efter to Aars Ægteskab forladt ham og rømmet sin
Stedmoder Pladsen, Salonen besøgtes kun af Herrer; men
den samlede igennem en lang Aarrække saa at sige alle
de Mænd, hvem et stort arvet eller et stort erhvervet
Navn gjorde til de ypperste i Landet. Andersen traf
der i sin Tid Mænd som Dickens, Bulwer og Hertugen
af Wellingtons ældste Søn. Da Disraeli i Aaret 1831
vendte tilbage fra Østerland, blev Lady Blessingtons
Hus et af dem, hvor han hyppigst saas.
I literær Henseende var Husets Farve den at hylde
Byron og ære hans Minde. Lady Blessington og Grev
d’Orsay havde i Italien gjort Byrons Bekendtskab
og vundet hans Hengivenhed, især havde d’Orsay,
som Digterens Optegnelser viser, gjort et meget
fordelagtigt Indtryk paa ham. Lady Blessington gjorde
det nu en Tid lang til sin Opgave at forsvare den
Afdøde mod uret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
