Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IX. Londonerliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Lord
Beaconsfield
saaledes gik det til, at han fra først af saa sig
selv tvungen til at gøre Gæld. At han desuden
fra det Øjeblik af, da han vovede sin Fod ind
paa den politiske Vej, har havt at kæmpe med
store pekuniære Vanskeligheder, er utvivlsomt og
bekendt. Valgudgifterne var kolossale, den regulære
Bestikkelse, som udfordredes, slugte umaadelige
Summer, og for Disraelis Vedkommende foretoges alle
disse Udgifter i Begyndelsen af Trediverne oven i
Købet stadig forgæves; saa tit han stillede sig,
fulgte hans Fald. Da han endelig engang havde
opnaaet at blive valgt i Flækken Maidstone, søgte
han ikke næste Gang Genvalg samme Sted, øjensynlig
fordi han ikke havde kunnet tilfredsstille de Krav,
hans Vælgeres skamløse Pengebegærlighed stillede til
ham endnu fra det første Valg. Han stillede sig i
Shrewsbury, og de Udskrifter af Domme, som ved den
Lejlighed blev offenliggjorte af hans Modstandere,
lærer, at han alene i Aarene 1838-41 er bleven
indstævnet og dømt femten forskellige Gange for
Gældsposter fra 20 til 7000 Punds Værdi, tilsammen
for en Sum af 21,191 Pund Sterling.*) Disraeli har
fra sin tidligste Ungdom af følt en stærk Tiltrækning
til Guldet. Alt eftersom man vælger sit Synspunkt,
kan man sige, at han har næret dyb Agtelse eller den
dybeste Ringeagt for det. Han har ringeagtet Pengene,
for saa vidt han altid har betragtet dem som noget,
der kun hobevis eller tøndevis havde Betydning,
som noget, der tilkom ham og ubetinget maatte
og skulde indfinde sig under hans Haand, naar de
gjordes behov og med rund Haand skulde udstrøs. Og
han har næret en frastødende Ærbødighed for Penge,
fordi han har en saadan Forkærlighed for Rigdom og
den Overdaadighed, der er dens Følge, at han ikke
synes at kunne tænke sig Livet som leveværdigt uden
den: alle hans Skrifter uden Undtagelse handler
om hovedrige Mænd og Kvinder; Millionerne og andre
dejligt runde Tal ruller fra Side til Side i hans
Romaner; de faa Fattige, der optræder i dem, ender,
hvis de har Forfatterens Velvilje, ufravigeligt med
at vinde eller arve fabelagtige Formuer. Man plejer
at belragte Balzac som en Romanforfatter, der gerne
paa Papiret svælger i Rigdom; siien i Sammenligning
med Disraelis Hertuger og Lorder er hans Grever
og Bankier’er kun Smaafolk, Francs-Millionærer mod
Punds-Millionærer, og i Sammenligning med
*) Se Udskrifterne af Dommene i B. Disraeli, Earl
of Beaconsfield
"O /.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
