Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Lord
Beaconsfield
Det følgende Aars politiske Væsen var især betegnet
derved, at den Nød, der i lang Tid havde hersket
blandt de engelske Forpagtere, naaede en svimlende
Højde. Den hele Landbostand anraabte Regeringen om
at foretage et eller andet Skridt - uvist hvilket -
der kunde afhjælpe Nøden, skønt den samtidigt nærede
den fortvivlede Overbevisning, at der ingen Verdens
Ting var at vente af det slappe Whigstyre. Det
engang saa almenyndede Reforraministerium var blevet
intetsigende, dets Medlemmer var lidt efter lidt
traadte ud deraf; selve Førsteministeren Lord Grey
var bleven afløst af den slappe Lord Mel-bourne og
denne var paa sin Side sunket i Foragt. Toryernes
Stjerne var i Stigen, deres Fører Robert Peel blev
daglig en mere indflydelsesrig Mand, og de tog
intetsomhelst Hensyn til de Radikale nu, da de ikke
længer behøvede dem. Imidlertid var Landpartiet uden
Leder eller rettere havde til Leder kun en ganske
aandløs Adelsmand, Marki’en af Chandos. Følgen af
alle disse Forhold var for Disraelis Vedkommende den,
at han foretog en Svingning. Han lod sine radikale
Fordringer falde, nærmede sig Landpartiet, affattede
paa dets Vegne en Ansøg ning til Parlamentet og
gjorde endelig, da Whiggerne i Slutningen af Aaret
gik af som Ministre, et langt Skridt over til
Torysiden. I December 1834 deltog han i et Møde i
Aylesbury, hvor han, som saa nylig havde erklæret
Industrien for tilsidesat og forurettet til Bedste
for Grundejendommen, ved Bordet udtalte, «han havde
altid været af den Mening at der i visse Stænder i
Landet fandtes en Sammensværgelse mod hvad man med et
enkelt Ord kunde kalde Agerdyrkningsinteresserne.*
Han talte om Marki’en af Ghandos med en Varme,
der levende minder om Vivian Greys Begejstring for
Marki’en af Carabas, og brugte til Hæder for sit nye
Parti saa lidet smagfulde Vendinger som at medens
«ingen Nation kunde hjælpe sig uden Agerdyrkere*, thi
de var som bundne til Landet de fødte og virkelige
Fædrelandsvenner, «kunde Fabrikanterne i Birmingham
og Manchester, hvis de lystede, udvandre til
Belgien eller Frankrig eller Ægypten.» Talens grove
Freskostil var den sædvanlige Stil for Veltalenheden
ved politiske Møder paa Landet, og i og for sig ikke
at undres over, da engelske Politikere ved slige
Lejligheder endnu den Dag idag betjener sig af den,
men Hensigten, der ligger bagved, kan rned Rette
vække Forundring.
I samme Maaned optraadte Disraeli paany som
Parlaments-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
