Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XI. Hævdelsen af den engelske Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Lord
Beaconsfield
Med sin lidenskabeligt-energiske Karakter følte
Disraeli en heftig Ærgrelse over den politiske
Slingren, han ved sin første Fremtræden havde gjort
sig skyldig i; han havde tænkt sig Muligheden af en
uafhængig Stilling udenfor de to gamle aristokratiske
Partier; denne Mulighed var strandet og han vilde nu
først og fremmest med hele den Kraft og Udholdenhed,
hvortil han var i Stand, kaste sig over paa Torysiden,
tage Parti, saa Ingen kunde tvivle paa, at Parti var
der taget. Men dernæst vilde han afgjort bevare og
hævde sin personlige Kritik, altsaa paa ingen Maade
vedkende sig den faktisk foreliggende Tory-politik
som Trosartikel. Han vilde, da det ikke havde været
ham muligt at trænge igennem som Radikal, saavidt
det lod sig gøre, føre de radikale Bestræbelser
over med sig i Torylejren og straks antyde, at det
Allermeste af det, som udgaves for Torysagens Væsen, i
Virkeligheden kun var Udvækster paa den. Det gjaldt om
nu - da Udsigten var forbi til af Radikale og Toryer
i Forening at danne hint ene store, frisindede og
nationale Parti, som han i Wycombe havde talt for -
at paavise, hvorledes Torypartiet allerede i og for
sig, naar Toryprincipet opfattedes i sin Renhed,
var dette frisindede og nationale Parti; Opgaven
maatte da i Fremtiden blive at føre Partiet tilbage
til Principet*).
Hævdelsen af den engelske Forfatning begynder, som
det lod sig vente af Popanilla’s Forfatter, med
et heftigt Angreb paa Bentham og hans Skole. Han
lærer, at Lovgivningen umuligt kan grundes paa
Nytteprincipet, og haaner Grundsætningen: den største
Lykke for det størst mulige Antal som Maalestok for
Lovgivningens Værd. Ikke som Pessimisterne nutildags,
fordi han overhovedet ikke tror paa Muligheden af
Lykke - Mænd som Disraeli er fødte med det lyseste
Livssyn - men ud fra den historiske Skoles sædvanlige
Bevisgrunde. Samfundsindretninger maa vokse og ændres
langsomt, de kan som Resultater af Folkets Karakter
ikke forandres med et Minuts Varsel; den Ordning, der
passer for det ene Land, egner sig ikke for det andet,
osv., Sandheder, som Bentham var saare langt fra at
*) En Modstander har om dette Punkt ret fyndigt
skrevet: Vi véd allesammen, at Hr. Disraeli aldrig
har troet, det var det samfundsbevarende Partis Hverv
at bevare noget. (We all know, that Mr. Disraeli has
never believed that the function of Conservatism is
to conserve.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
