Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XII. Venetia, Henrietta Temple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
379
historisk forelaa, paa den anden Side manglede den
egenlig dig teriske Fantasi, fjernede han sig fra
Virkeligheden paa den simple Maade, at han snart slog
de to Hovedpersoner sammen til en, snart laante Træk
af den enes Liv og overførte dem til den andens. Som
han mangfoldige Aar efter i sin Alderdoms Roman
Endymion dannede én Person af de to navnkundige
politiske Førere Cobden og Bright, saaledes
sammenblandede han Byrons Historie og Egenskaber
med Shelleys. Iøvrigt er Shelley skildret ganske
som de dengang endnu levende blandt hans Nærmeste
eller Nærstaaende, Fru Shelley, Trelawny, JefFerson
Hogg og Medwin maatte ønske at se ham fremstilt; han
fremtræder kun i en ældre Alder end han opnaaede. Hans
høje, smalle Skikkelse, hans stærke Bleghed, hans
ujordiske Udseende er fastholdt; etsteds hedder det
om ham, at han saa ud «som et gyldent Fantom>. Det
fortælles, at han som ung var uimodstaaeligt
indtagende, udrustet med stor Veltalenhed, brændende
Indbildningskraft, en ædel, lidenskabelig Sjæl og et
betydeligt Kundskabsforraad. Som Shelley gennemgaar
Marmion Herbert Skolen i Eton og Universitetet
i Oxford i stadig Strid med sine Foresatte. Hans
angribende Stilling til Ægteskabet bliver omtalt;
men det vises, hvorledes hans filosofiske Lærdomme
drukner i hans Poesi og der gives en Beskrivelse af
Herberts første Digterværker, som tydeligt henpeger
paa Qaeen Måb og Revolt o f Islam. Kun fremstilles
hos Disraeli Forholdet saaledes, at Læseverdenen,
som betages af Poesien i disse Værker, ikke agter paa
det Oprørske i den Lære, de forkynder. Det er først
efter Herberts Brud med sin Hustru, som fremstilles i
Overensstemmelse med Opløsningen af Byrons Ægteskab,
at hans Arbejder, ulæste, bliver almindeligt fordømte
og han selv allevegne omtalt som et fordærvet og
farligt Menneske.
Hvor Shelleys Personlighed tegnes, maa Disraeli siges
at være paa Højde med sin Opgave; hvad Vurderingen
af Shelleys Poesier angaar, føler man gennem den
Tidspunktet, paa hvilken den blev givet. Han gentager
- eller rettere lægger Herbert selv i Munden - Vennen
Bulwers uforstandige Dom, at Shelley ikke var i Stand
til Frembringelse af noget poetisk Hele. Iøvrigt er
det mest Væsenlige, som Shelley her siger, taget
(undertiden ordlydende) fra hans Discourse on the
Hanner of the Ancients, af hvilken et Brudstykke da
var bleven offenliggjort af Medwin i Shelley Papers,
eller fra hans Defense of Poetry, hvis Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
