Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XII. Venetia, Henrietta Temple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield .
381
retning*). Enkelte andre ligesaa bekendte Byron’ske
Skæbner, det ulykkelige Ægteskab, den usalige
Skilsmisse kort efter at en lille Datter var født,
tillagde han, som berørt, den ældre, idealskønne
og reformatorisk begejstrede Digter og Helt Marmion
Herbert, i hvem han fremstillede Shelley s Karakter
og hvem han udstyrede med Shelleys Geni. Den stærkt
forædlede Lady Byron bliver saaledes - forvirrende
nok - Shelleys forladte Hustru, og det unge kvindelige
Væsen, hvis Situation svarer til Byrons Datter Ada’s,
bliver Byrons Legesøster og Datter af Shelley - man
maa under Læsningen være paa sin Post for ikke at føle
sig fortumlet af disse Underligheder. Og dog er Bogen
trods alle her overtraadte Regler for kunstnerisk
Frembringen en smuk, følt, levende Bog; der hviler
en god Aand over den; der suser et Frihedspust gennem
dens Blade.
Venetia var det Navn, Disraeli gav Bogens Heltinde,
til Ære for den europæiske By, som var hans Hjerte
nærmest, og som baade Shelley og Byron havde elsket
saa højt. Hun opdrages af sin ensomt levende Moder
uden at kende dennes Skæbne og uden at turde spørge
om sin Fader, der aldrig nævnes, og om hvem hun
dog aner, at han endnu er til. Da træder hun en
Dag ind i et af Moderen altid aflaaset Værelse, ser
Marmion Herberts legemstore Portræt, rammes lige i
Sjælen af dets overmenneskelige Dejlighed, finder
Vers, han har skrevet et Digt, han har forfattet i
Glæden over hendes Fødsel, og begynder stille at
sværme for sin ukendte Fader. Den rige unge Lord
Cadurcis, hendes Barndoms Legekammerat, hvem hun
hidtil altid har holdt inderlig af, bejler til hendes
Haand. Han er opdraget i Datidens strengeste og mest
indskrænkede Torysynsmaader, er Kirkens lydigste
Søn, alt Bestaaendes tro Beundrer og Forfægter,
og omfatter Marmion Herbert med den hele Foragt,
han nærer for Fritænkere, Republikanere og umoralske
Mennesker overhovedet. Da Venetia besvarer hans
Frieri med Udtalelsen af Ønsket om først og fremmest
at kunne leve for sin Fader, bringer hans Saarede
Forfængelighed ham til at overøse dennes Navn med
Haansord, han kalder Herbert, o: Shelley, «en Mandy
hvis Navn er enstydigt med Skændsel, en Mand, der
har brudt ethvert Baand og overtraadt enhver Lov,
som holder Samfundet sammen, og hvis Liv er en levende
Illustration til hans skam-
*) Saml. Skrifter V, 495 fif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
