Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XII. Venetia, Henrietta Temple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Lord
Beaconsfield
at dække sin Gæld. Han kommer til England, ser sin
Kusine, finder hende vakker og indtagende, og behøver
selv kun, smok og mandig som han er, at ses for at
blive Genstanden for den iinge, med Verden ubekendte
Piges hedeste Følelser. Forældre og Omgivelser skyder
paa, Tanken om Gæld og Vanære maner endnu stærkere,
og Armine forlover sig uden at føle et Glimt af
Elskov med Katharina Grandison. Neppe bunden møder han
Henrietta Temple, en ung uformuende Pige, hvis Skønhed
og Ynde øjeblikkelig fortryller ham, saa det eneste
Ønske, han kan forme, er det, om muligt at vinde
hendes Haand. Disraeli fremkommer i denne Anledning
med sin personlige, af ham allevegne fastholdte Lære
om Elskovens Opstaaen, og den svarer godt til Mandens
Forkærlighed for det Pludselige og Effektfulde;
Der gives ingen anden Elskov end Elskov ved første
Blik. Det er den overjordiske Oprindelse til al ren
og ubesmittet Sympati. Al anden er det bastardagtige
Resultat af Iagttagelser, Overvejelse, Overenskomst,
Sammenligning, Nyttehensyn. De Lidenskaber, som holder
ud, slaar ned i Sjælen som Lyn: de svider den, men
de varmer den for bestandig. Ve den elendige Mand,
hvis Kærlighed stiger gradvis op over hans Sinds
kolde Morgen! Paa den gradvise Stigen følger gradvis
Synken og sørgelig Solnedgang .... Nej! midt under
Livets Tunghed og Arbejd at se et dejligt Væsen og
øjeblikkeligt føle en overvældende Overbevisning om
at med denne skønne Skikkelse maa vor Skæbne for
bestandig sammen-flettes, om at der ikke mere er
nogen Glæde uden i hendes Glæde, ingen Sorg uden
naar hun sørger; om at der i hendes Elskovssuk,
hendes milde Smil fra nu af er al den Velsignelse,
vi vover at haabe; at føle hvorledes vor prunkende
Ærgerrighed ved Synet af hende visner og svinder lig
et sammenskrumpende Græskar; at føle sig tilmode,
som var Ry et Gøgleri og Efterverdenens Dom en Løgn,
og pludselig at være beredt til for det ene store
Formaals Skyld at .miste og bortslænge alle tidligere
Forhaabninger, Baand, Planer og Udsigter, beredt til
for hendes Skyld at krænke enhver Samfundspligt -
det er at være en Elsker og det er Kærlighed!
Kærlighed vel at mærke, med Hensyn til hvilken
Disraeli som praktisk Mand hele sit Liv igennem
var fast besluttet paa, at den aldrig skulde lede
ham et Fjed fra hans Bane. Men man bør særlig lægge
Mærke til nogle Ord, der er lærerige med Hensyn til
den Skrivendes sjælelige Tilstand. Det første Bevis,
Disraeli fordrer paa Kærlighedens Sandhed og Styrke,
det er, at den skal kunne faa Elskeren til at glemme
al Ærgerrighed og, om ogsaa kun for en kort Tid,
lade haant om Ry og Efterverden. Er dette hændt ham
selv? Er Strengen paa den altid spændte Bue i hans
Sind engang en kort Tid bleven ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
