Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIV. Første parlamentariske Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
397
sætningen om Statens Bekendelsesløshed ’ uden at
stille sig i Række med dem, der søgte at nedbryde
Troen, paa hans Races ubetingede Overlegenhed ved at
nedbryde Indflydelsen af de Tanker og Lærdomme, som
den havde undfanget og meddelt til Europa og gennem
hvilke den beherskede det endnu den Dag idag. Der
var kun én Udvej af dette Tvangsvalg, og det var
den, som han snart slog ind paa. Han vedblev at være
Talsmand for de fra Statskirken Afvigendes politiske
Ligestillethed, dog ikke i Kraft af hvad han senere
kaldte «den religiøse Friheds tvetydige Grundsætning*,
men i Kraft af den ejendommelige Opfattelse af
Kristendommen, der faldt ham naturlig. Katoli-kerne
var allerede frigjorte; der stod kun Jøderne tilbage,
og for at hævde dem lige Vilkaar med Statens øvrige
Beboere behøvede han ikke at ty til Læren om en
bekendelsesløs Stat, men kunde beraabe sig paa
deres væsenlige Medbøren til Kirken som Dyrkere
af det samme semitiske Princip, hvis engelske
Repræsentant den var; Kristendommen var jo efter hans
Overbevisning kun udvidet Jødedom, kun «Jødedom for
Mængden*. Udelukket blev da rigtignok endnu en Klasse
af Anderledestænkende, Videnskabens. Men for dem
interesserede han sig stedse mindre. De videnskabelige
Fritænkere var Begrebsmennesker (Ideologer) og
maatte bøde derfor. Saavidt han forstod dem, var
de Talsmænd for ariske Grundbegreber og var derved
hans givne Modstandere. At betro dem Opdragelsen
eller endog blot lige Lod og Del i Opdragelsen var
umuligt. Folket maatte have en Religion, og berøvede
man det den indførte, højere, asiatiske Religion,
vilde det utvivlsomt rundt om i Europa falde tilbage
til sine gamle afgudiske Religioner fra Hedenold. Kort
sagt: Kirken burde beholde Skolen, og de forskellige
Religionsbekendere have lige Ret til Deltagelse i det
offenlige Liv ud fra en Grundregel, der udelukkede
Religionsfriheden.
Den anden vigtige Sag, om hvilken Disraeli i
Begyndelsen af sin parlamentariske Virksomhed lod sin
Stemme høre, var Chartisternes Nationalansøgning. Man
plejer at betegne Ghar-tisterne som Englands tidligste
Socialister, og Udtrykket Socialister passer for saa
vidt, som hvad der laa bag ved den Charti-stiske
Rejsning var en Bevægelse af rent social Natur;
kun er Udtrykket forsaavidt mindre træffende som
Chartisterne dels alene ønskede politiske Reformer,
dels aldeles ikke gik ud fra abstrakte Begreber som
Menneskerettigheder eller lignende, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
