Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIV. Første parlamentariske Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Lord
Beaconsfield
gave, hvis Løsning fra nu af maatte søges. Hvad
der virkelig indtraadte, havde ingen af
Arbejderpartiets Ledere eller Afsen-dinge tænkt sig
muligt. Nationalansøgningen gjorde ikke ringeste
Indtryk. Den blev forelagt et halv tomt Hus. De
hovmodige Medlemmer af Englands Parlament havde
kun delvis anset det for Umagen værd overhovedet
at begive sig hen til Westminster for at forkaste
Andragendet. Det trak end ikke saa meget Hus som
den ubetydeligste Ordstrid om et Partianliggende
plejede at gøre, og det blev navnlig aldeles sat i
Skygge af den lidenskabelige Deltagelse som netop
i disse Dage en Forhandling om det fjerne Jamaicas
Forfatning vakte, en Forhandling, fra hvilken ikke ét
Underhusmedlem udeblev, og som fyldte Tilhørerrummet
til op under Taget. Medens Forhandlingerne om nogle
faa, rige, halvfremmede Planteres Velfærd i en langt
borte liggende Koloni under almindelig Tilstrømning
optog Uger, affærdigedes det store angelsachsiske
Folks af Hundredetusinder og atter Hundredetu-sinder
saa at sige med Nationens Blod undertegnede Ansøgning
paa et Par Timer, forkastedes slet og ret efter en
Drøftelse uden Alvor og uden Dybde.
Kun en eneste Taler i Huset udtalte sig velvilligt om
Ghar-tisterne og paa en med Sagens Alvor stemmende
Maade; det var Disraeli. Han førte Arbejderpartiets
agitatoriske Adfærd tilbage til det af Whiggerne givne
Eksempel, da de stræbte at skaffe Reformforslaget
Tilhængere; det var derfor højst uretfærdigt af dem,
saa lidenskabeligt at fordømme Arbejdernes Færd,
Havde ikke i sin Tid en Whigtaler, der senere blev
Medlem af Regeringen (Lord Brougham) givet det Raad,
at hundedetusind Mand skulde drage fra Birrningham
til London for at begære Reformen. Han førte den
almindelige Utilfredshed tilbage til Re-formioven? Han
søgte at vise, hvorledes Landet før den havde havt
et tydeligt aristokratisk Princip i sin Forfatning;
det gav i hin Tid nogle faa Begunstigede store
Rettigheder mod samtidigt at paalægge dem store
Forpligtelser, og disse Magtbetryggede paatog sig
da tilligemed Herredømmet Omsorgen for den store
Mængdes Vel. Ved Reformloven var et nyt Samfundslag
blevet delagtigt i Magten, og den nye Klasse følte
sig efter sit Væsen og sin nedarvede Synsmaade ikke
forbunden til Udøvelsen af nogen Samfundspligt. Hvad
Chartisterne, uden at vide det, egenlig klagede over,
det var Borgerskabets Styre. Han skammede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
