Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Lord
Beaconsfield
og med en Vending saa barsk, at den endnu den Dag idag
jævnlig anføres i skemtsomt Øjemed, udbryder han:
Lad Rigdom og Handel, Lov og Videnskab dø, men lad
os blot beholde vor gamle Adel!*)
Gruppens Venstre betegnedes af den unge højtbegavede
George Sidney Smythe, Søn af Diplomaten Lord
Strangford. Ogsaa han drømte om et mægtigt Aristokrati
og en Kirke, der lod Almisser regne ned over den
fattige Befolkning; ogsaa han var en Entusiast, der
saa ædle Martyrer i Stuarterne, og han var lige saa
forbauset som opbragt over at Jordens Mægtige ikke
med Stilarternes Eksempel for Øje begreb, at deres
naturlige Forbundne var Masserne og deres naturlige
Fjender de rovbegærlige Faa. Men hans Aandsretning
var langt mere frigjort end Vennens, han var i stadig
Udvikling, og han lod derfor hurtigt sin Begejstring
for Autoriteten som saadan falde og hyldede den
personlige og selvstændige Forskning. Han var ivrig
Frihandels-mand og skilte sig i den Anledning senere
fra Hanners og Disraeli. Han besad et betydeligt
literært Talent og har leveret baade digteriske og
journalistiske Arbejder af Værd.
Saaledes var de ædelttænkende og adelige unge Mænd
beskafne, der korn Disraeli i Møde paa Halvvejen og
som dannede Kærnen i den lille Trup, der sluttede sig
om ham. Det unge England nærede stor Begejstring for
det gamle England; men det var i højeste Grad led
og ked af de to gamle politiske Partier; det vilde
omforme Landets hele Politik og havde Ungdommens Tro
paa at det var af Englands Ungdom at England skulde
frelses - «frelses» var Kunstudtrykket; intet ringere
Ord kunde forslaa.
Man ser, det var netop Tilhængere som disse, Disraeli
trængte til. Fra Urimelighederne i deres Romantiseren
saa han enten bort eller han kom den i Møde ved
Indrømmelser; Romantiken anslog desuden beslægtede
Strenge i hans eget Sind, og deres Begejstring for
Kirken og Folket, deres Opfattelse af Adelens Pligter
havde han Brug for. Han følte sig tiltrukket af denne
ædelmodige Ungdom, og følte sig samtidig ung som de;
thi det Spand af Aar, han havde forud for dem, havde
ikke formaaet at slide paa en Livskraft som hans. Han
har sikkert
*) Let ’wealth and commerce, laws and learning die,
But leave us still our old nobility!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
