- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
420

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420 Lord
Beaconsfield

en umaadelig Skadeserstatning. Hvem bryder sig om
os? Ogsaa vi har jo mistet vor Formue. Hvor løfter en
Stemme sig for os, der dog er mindst saa uskyldige
deri som Adelen i Frankrig var? Vi synker, og Ingen
sukker over os uden vi selv. Og selv naar de giver os
deres Medfølelse, hvad saa? Medfølelse er den Trøst,
som gives den Fattige; den Rige faar Medfølelsen i
Form af Skadeserstatning.»

Vi stiger ned i. Fabrikbyens Gader, kommer forbi
Huse, hvor gamle Koner for tre Pence om Ugen passer
paa de nyfødte Børn og giver dem tilbage til deres
Mødre, naar disse om Aftenen fra Fabriken begiver
sig til «den Mødding eller den Hule, der kaldes deres
Hjem». Aramen staar sin Regning ved denne Handel; thi
Udgifterne er for hende ikke store: Opium og Sirup
blandede til en eller anden folkelig Eliksir. Denne
Drik beroliger hurtigt de Smaa og sender dem langsomt
og sikkert ned i den dem ventende Grav. * Barnemord
udøves ligesaa hyppigt og ligesaa lovligt i England
som ved Ganges’ Bredder, en Omstændighed, der synes
at være forbleven upaaagtet af Samfundet for Bibelens
Udbredelse i hine Egne.* Og dog gives der Børn, hvis
Livskraft trodser baade Sult og Gift, baade unaturlige
Mødre og djævelske Ammer. Et saadant Væsen lærer vi
at kende under det velklingende Navn Devilsdust. Vi
erfarer hans Forhistorie: Han trivedes just ikke, men
han vilde ikke dø. Da han var to Aar gammel og Ammen
havde tabt hans Moder og den ugenlige Betaling af
Sigte, blev han sendt ud paa Gaden for at lege i det
Haab at han skulde blive kørt over. Men Haabet slog
fejl. Alle hans smaa Kammerater forsvandt en efter
en. Tre Maaneders *Leg» paa Gaden var nok til at blive
det hele halvnøgne, barfodede Selskab mellem to og fem
Aar kvit. Nogle blev knuste, nogle savnedes, nogle fik
Feber, krøb tilbage til deres Kælder, fik en Slurk
Brændevin og døde i Fred; men Devilsdust alene var
sejg. Han fik ikke anden Mad end den, han skaffede sig
selv, og han delte gerne Gadens Affald med Hundene;
saa bleg og hæmmet i Væksten han end var.

Vi stiger dybere ned endnu, ned i Kulminerne: «Bande
r af kraftige Mænd, vaade af Anstrengelse og saa sorte
som Negere; Skarer af unge Væsener, ak! af begge Køn,
skønt hverken deres Dragt eller deres Sprog antyder
Forskellen; alle er de mands-klædte, og Eder, som
Mænd kunde gyse over, springer fra kvindelige Læber,
der synes skabte til kun at sige søde Ord. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free