Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
425
blodige Uroligheder ud. Ogsaa den Gruppe, hvortil
Gerard hører, fængsles, og det lykkes kun med Møje
Egremont at frelse Sibyl ud af Fængslet. Ude i Landet
har «Biskoppen» med sine Hobe rejst sig, de vilde
Skarer slaar Egremonts onde Broder Lord Marney ihjel
og skaffer saaledes Helten Lordtitlen; de stormer et
Slot, hvor Beviserne for Gerards og Sibyls Ret til
store adelige Besiddelser bliver fundne, og skaffer
saaledes Heltinden en uhyre Medgift; alle de slette
eller vildledte Personer (deriblandt den socialistiske
Redaktør) dør en voldsom Død, de gode forenes. Det
i en næsten opirrende Grad vedtægtsstemmende og
barnagtige Slutnings-Gladsyn er nu engang en Tilgift
til Disraelis Bøger, som man maa vænne sig til.
I digterisk Henseende har Romanen sin Styrke i en
Række af vellykkede Skikkelser, for det Første det
hele aristokratiske Selskab, for det Andet de unge
Fabrikarbejdere af begge Køn, hvis raa Naivetet
er ypperligt truffet, endelig er Skildringen af
«Biskoppen* og hans Broder, en Londoneradvokat, der
i Frastand understøtter ham, men ikke personligt vil
kendes ved ham, gennemført med stor Dygtighed. Det
er en Opgave, som altid fængsler Disraeli, at stille
den vilde Heftighed op ved Siden af Verdenskløgten
og lade de to Modsætninger belyse hinanden. Den samme
Jævnførelse findes alt i Ålroy som Modsætning mellem
Rabbineren Jabasters hensynsløse Fanatisme og hans
Broder Seraillægen Honans epikuræisk kloge Filosofi,
og det er dér som her en Modsætning af stor dramatisk
Virkning. Fuldstændig mislykket er Socialisten Morleys
Karakter. Den er for det Første ganske ofret Hensigten
med Bogen; thi for at bevise, hvor nødvendigt det
er for Folket at ty til Adelen som Fører, maa dets
Leder af Almuen vise sig lastefuld, i dette Tilfælde,
som forelsket, af Skinsyge forsøge et Snigmord paa
Egremont. For det Andet er Morleys Skikkelse fordærvet
af Disraelis Hang til det Teatralske og Højtravende. I
sit Dødsøjeblik tilraaber han med en Kugle i Brystet
Egreraont en lang Teaterreplik, der ender saaledes:
«Din Stjerne var mægtigere end min, og nu føler jeg
at jeg har ofret Liv og Ry - døende Mænd kan spaa -
ene til Nytte og Ære for dig.» En Forfatter, som
stod i Begreb med af alle Kræfter at arbejde sig op
til Parlamentstaler, burde have været skarpere paa
sin Post overfor al den Veltalenhedskunst, der hvert
Øjeblik var rede til at sive ud af hans Pen selv paa
de mest urimelige Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
