- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
436

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVII. Kampen mod Peel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

436 Lord
Beaconsfield

Med katteagtig Tilbageholdenhed havde Disraeli
erklæret sig villig til at bøje sig under Riset, med
tigeragtige Kærtegn havde han lovprist Peel for hans
Citerekunst, men ud af den mefisto-feliske Betoning
raabte det højlydt: Middelmaadige Mand, falske Yen,
du som hidsede og jagede den ædle Ganiiing tildøde,
hvor tør du vove at tage hans Ord om Venner i din
Mund, hvor kan du være saa dum og sløv, at du ikke
føler, du staar dér med hans eget Brændemærke i
din Haand og trykker det med latterlig Nøjagtighed
lige ind imod din egen Pande! Og Huset, som hørte
Ordene: «Æmnet, Digteren, Taleren - hvilken gribende;
Treklang!» formaaede trods de nervøse Trækninger
om Peels Mund ikke at holde sin Latter ti’bage; den
steg til Stormlatter ved Synet af Peels frugtesløse
Forsøg paa at skjule sin Ærgrelse over den og sin
Harme over Angrebet; den fik ny Næring af Talerens
uforstyrrelige Alvor og tilsyneladende Mangel paa
Anelse om den Virkning, han frembragte, ikke mindre
end ved de Leendes blandede Følelser, Ærgrelsen
over at maatte le af deres egen strenge Fører,
Lettelsen ved engang til Forandring at le ham ud,
og Skadefryden og Morskaben ved engang at høre noget
ondskabsfuldt Vittigt. Men ligesaa hurtigt Latteren
tav, hørtes atter den samme rolige og ensformige,
men tydelige Stemme, der frem-sagde sine Sætninger
med en Maskines kolde Ro, som var Taleren altfor højt
hævet over de almindelige menneskelige Lidenskaber og
Drifter til i mindste Maade at paavirkes af hvad der
foregik omkring ham. De Andre maatte le, han fortrak
ikke en Mine, naar han ikke vilde det; de vred sig
af Latter, medens han stod dér ganske skødesløs og
overlegen og talte; han hudflettede Underhusets Leder
og Regeringens første Mand, og han fuldbyrdede denne
Straf under Ledsagelse af dennes egne Meningsfællers
Latter - o han kendte denne Latter! Han havde taget
sin Oprejsning, disse lattermilde Herrer var ikke
Mænd af samme Styrke som han.

Det store Spørgsmaal, som i hine Aar delte England,
sysselsatte Parlamentet og satte Befolkningens
Lidenskab i Bevægelse, var jo Spørgsmaalet om
Frihandel eller Beskyttelse, særligt om Kornlovenes
Bevaring eller Afskaffelse. Toryerne, som havde
bragt Robert Peel til Roret, var Beskyttelsesmænd,
og Peel havde Flertal i begge Huse. Cobden, som
Frihandelsmændene overhovedet, havde Ret, naar de
fremhævede, at de, som ejede Land i Storbritannien,
nu var ganske uværdige til den Begunstigelse, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free