Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVII. Kampen mod Peel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
439
moderne Statsøkonomers milde Øjne. Men selv rent
menneskeligt set maa Berettigelsen af Robert
Peels Handlemaade staa som tvivlsom. At under en
parlamentarisk Forfatning en Partifører kommer til
Magten, det betyder fornuftigvis ikke andet end
at Folket, særligt den Del deraf, som støtter ham,
meddeler ham Lejlighed til at give sine Tanker Form
af Magthandlinger og Love; føler han som Regeringens
Ho\ed Nødvendigheden af at lade sine og sit Partis
Grundsætninger falde, saa er det hans Pligt at
træde fra. Den Udvej at virkeliggøre de af ham selv
bekæmpede Anskuelser fortjener ingen Beundring, ja
neppe nogen Anerkendelse; thi Magten bør være Løn
for politisk Skarpblik, Forudseenhed og Held, og den,
som har havt disse Egenskaber, bør ogsaa nyde Magtens
Sødme.
Peels Styre var blevet indledet med Lempelser
af Beskyttelses-lovene, ogsaa med nogle,
rigtignok meget ringe, Forandringer i dem,
der gjaldt Agerbruget. Skønt Disraeli holdt paa
Kornlovene, gjorde han da ogsaa, som Peels tro
Tilhænger, i Begyndelsen af Fyrrerne vældende, at
Frihandelsgrundsætningerne ikke var Noget, Whiggerne
havde Eneret paa, eller Noget, Whiggerne havde
opfundet, men gode gamle Pitt’ske Toryprinciper. Kun
var der, sagde han, det at mærke, at Ordet Frihandel
dengang brugtes som Modsætning til det gamle
Kolonialsystem, medens det nu af Gobden og hans Parti
toges i den anden, mere udvidede Mening, at man skulde
kæmpe med aabne Havne mod andre Landes fjendtlige
Toldtariffer. Men fra det Øjeblik det blev Disraeli
klart, hvad Peel i Virkeligheden førte i sit Skjold,
et Tidspunkt, der falder sammen med hans første
oppositionelle Taler i Parlamentet, kastede han sig
med fuld Besluttethed over paa Beskyttelsesrnændenes
Side. Torypartiet stod snart forvirret over hvad der
foregik og delte sig i mindre Grupper; en af disse
vedblev dels af Overbevisning, dels af gammel Vane at
følge Peel, en anden, det egenlige Landparti, saa sig
om efter en ny og paalideligere Fører. Disraeli, som
tidligt havde begyndt at stille sine politiske Evner
til Godsejernes Tjeneste og hvem deres Sag langt mere
var et Vaaben end en Sag, opkastede sig til Partiets
Leder, dog endnu uden personligt at kunne indtage det
ledige Høvdingesæde. Til at besætte det udkrævedes
en Adelsmand, og en saadan fandtes i Lord George
Bentinck, en virksom og ikke ubegavet Landjunker,
Datidens første Idrætsmand og ivrigste Jæger, som
personligt overbevist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
