Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Lord
Beaconsfield
siden Evas Stammefæller i Europa, hvor Intet er saa
søgt og æret som Penge, i alle Lande har de rigeste
Mænd iblandt sig.
Saa er Samtalen kommen til det Punkt, at Disraeli
gennem Eva kan faa Lejlighed til at udvikle sin
anden Indsigelse mod StrafFelæren, den at den er
dogmatisk usund. Disraelis Udvikling er, hvor han
taler i sit eget Navn denne: Det kan paa inden Maade
med Sandhed siges at endog blot den lille Afdeling
af den jødiske Race, som i hine fjerne Dage beboede
Palæstina, forkastede Jesus. Uden Palæstinas Jøder
vilde de nordlige og vestlige Folkeslag den Dag idag
Intet vide om Evangeliet. De første Apostle var
Jøder og ene Jøder; de første Evangelister Jøder,
ene og alene Jøder. I næsten et Aarhundrede troede kun
Jøder paa Jesu Ord. Det var ingen romersk Senator og
ingen atheniensisk Filosof, men en Jøde fra Tarsus,
som grundede Asiens syv Kirker; den berømtere Kirke,
som hævnede Titus’s Erobring af Jerusalem ved at
undertvinge Rom og forandre alle græske og romerske
Templer til Altre for Sinai’s og Calvariebjergets
Gud, var grundet af en Jøde fra Galilæa. Der var
ingen Forskel mellem den nye Læres Moral og den
gamles. «De Mænd, som i vore Dage i de tankeslappe
Udgydelser, der hædres med Navnet Teologi, taler om
Evangeliets Moral som en særlig Ting og som opstaaet
ved en ny Aabenbaring, vilde gøre vel i at begribe,
hvilken farlig Lære de udbreder. Der kan ikke være to
Moraler, og den Paastand, at den anden Person i den
hellige Treenighed kunde have lært en Moral, der var
forskellig fra den, som allerede var aabenbaret af
dennes første Person, er et saa rædselsfuldt Dogma,
at man maaske kan betragte det soin den uudsigelige
Synd imod den hellige Aand. Da den Lovkyndige fristede
Jesus og spurgte ham, hvorledes han skulde vinde det
evige Liv, henviste Galiiæas store Mester ham til
Moses’ Skrifter. Der vilde han finde Oplysning om
sin hele Pligt.*
Men bestaar Kristendommens Væsen saaledes ikke i
en ny Moral, saa kan det kun bestaa i OfFerdøden,
i Jesu af Skaberen fra Evighed af forudbestemte
Forsoningsdød. Paa dette Punkt angriber Eva
Tancred: Sæt Jøderne ikke havde villet anraabe
Romerne om at korsfæste Jesus, hvad var der da
blevet af den guddommelige Plan? Hvori bestaar
den uhyre Forbrydelse, som kun udførte Skaberens
Hensigt? Den hellige Race ydede baade Ofret og
OfFerfuldbyrderne. Saavidt hun kan forstaa, hvad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
