Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
453
Kristne siger,. saa er Meningen den, at
Menneskeslægten er bleven frelst og at den ikke kunde
være bleven frelst uden ved en hebraisk Fyrstes Liv
og Død. Og paa dette Grundlag vover de Kristne at
indlade sig paa den foragtelige Forfølgelse af en
enkelt Race. «Forfølg os! men hvis I troede paa
hvad I bekender, skulde I knæle for os! I rejser
Billedstøtter for de Helte, som frelser et Land. Vi
har frelst Menneskeslægten og I forfølger os - for
at have gjort det.»
I en Genfremstilling som denne, der bryder Kunstformen
for at gøre Læseren Bogens Idé-Indhold klart, kan
Samtalen synes altfor teologisk, men i Romanens
Sammenhæng virker den ikke ukunstnerisk; den stemmer
overens med de Omgivelser, hvori der tales, og den
er vel egnet til at gøre Indtryk paa den teologisk
tænkende Ynglings Sind. Hvad Forfatterens Forhold
til dens Indhold angaar, da ser man ret tydeligt,
hvorledes han ved at gaa ind paa alle Rettroenhedens
Forudsætninger følger sit Løsen fra Vivian Grey:
«Vi maa blande os med Hoben, vi maa gaa ind paa dens
Følelser, vi maa føje dens Svagheder^, og hertil
passer, at, hvor han lader Eva tale om disse Ting,
er Drøftelsen af dem frisk, sanddru, uden falsk Patos
eller paa-smurt Salvelse, medens han, saasnart han i
Skriftet om Bentinck genoptager Spørgsmaalene i sit
eget Navn, er nødsaget til at tage Hensyn til sin
Stilling som Toryfører og siger det Samme om igen
med plirende Øjne og Hovedet paa Skraa. Den som har
i levende Erindring, hvor stort de ledende Statsmænd
i det 18de Aarhundrede tænkte og hvor frit de talte
om de skolastiske Spørgsmaal, der her behandles i en
saa ufri Aand, kan vel ikke undlade at føle et vist
Vemod ved Tilbageskridtet; men naar man betænker,
at Disraeli talte til England, som det var før
1848; naar man betænker, at Gladstone, det liberale
Partis frisindede Fører, samtidig har vist sig ganske
anderledes hildet i teologisk Henseende og for fuldest
Alvor har fundet den kristelige Treenighed antydet
i de homeriske Guder, ja i Poseidons Trefork, saa
falder der et andet Lys over Disraelis Forsonings-og
Forudbestem melses-Lære, og man ser at han indenfor
den givne Ramme, af en Tory at være, maa betragtes
som en religiøs Radikalismes Talsmand.
En vis Skæbnens Ironi forfølger den stakkels
Tancred. Hans teologiske Ordstrid med Eva fører kun
til at han snart føler sig mindst ligesaa forelsket
som overbevist; hans Rejse fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
