Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Lord
Beaconsfield
Først ved Felttoget mod Peel havde han jo opnaaet en
afgørende parlamentarisk Betydning. En stum, bedøvet,
harmfuld Skare, den, som Peel havde ladt i Stikken,
behøvede et Organ for sin Lidenskab, en Forsvarer
for dens Interesser, en Hjerne, der kunde tænke og
udkaste Planer for den, og der var ingen Anden end
ham; han frembød sig uden at tilbyde sig som de
Stummes og Forstummedes Mund, som Hoved for dem,
der havde tabt Hovedet. Han havde hidtil kun havt
en lille Stab af Adelsmænd om sig. Det unge England
var en fortræffelig Begyndelse, men det var kun
en Begyndelse; dels var dets Betydning ikke meget
stor, dels var denne Betydning langt snarere social
og literær end af politisk Vægt. Det unge England
dannede saa at sige et lille Hof om Disraeli; men
trods dette Hof stod han hidtil som en «Konge uden
Land». Godsejernes og Landmændenes Parti bragte ham
det «Land», der var ham nødvendigt til hans Værdighed
som Kongsæmne. Det var, som alt berørt, ingen særligt
begavet Gruppe, der sluttede sig om ham; men det var
Medlemmer af en talrig og indflydelsesrig Klasse.
Den grundejende Gentry’s Mænd overtræffer endnu den
Dag idag i Antal enhver anden Klasse i Underhuset. For
det Første vælger Englands Landbefolkning et
Antal Parlamentsmedlemmer for Grevskaberne: for
det Andet blev og bliver, saa underligt det kan
lyde, endnu i vore Dage Halvdelen af Valgflækkerne
repræsenterede af ansete Godsejere, fordi nemlig
Grundbesiddelsen efter britiske Fordomme giver en
langt højere Samfundsstilling end Handel eller
Industri eller videnskabelig Indsigt. At være
Talsmand for Grundejernes Interesse vil altsaa
sige det Samme som at repræsentere en politisk
Stormagt. Men denne Stormagt trænger ikke sjældent
til en ndenforstaaende Fører, fordi Grundbesiddelsen,
som Bagehot fortræffeligt har udviklet, har antaget
et politisk Valgsprog, som fordummer den. Han siger:
«Grevskaberne vælger ikke alene Grundejere, hvad der
er naturligt og maaske endogsaa klogt, men de vælger
kun Grundejere fra deres eget Grevskab, og det er
taabeligt. For Agerdyrkernes Tankeudvikling gives der
ingen fri Omsætning; ethvert Grevskab har et formeligt
Afspærringssystem mod Indførslen af dygtige Mænd fra
andre Grevskaber. Af den Grund har ogsaa veltalende
Skeptikere som Bolingbroke og Disraeli saa let kunnet
lede de godtroende Toryer. De vil have Folk, der ejer
et stort Stykke Jord i en bestemt Egn; naturligvis
kan disse Mænd sædvanlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
