Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Lord
Beaconsfield
folkning, der var større end Englands paa Gromwells
Tid. Da saas det, at der havde været Mening i
Disraelis Bekymringer.
I gamle Dage havde det for den engelske Haandværker
gjældt om at levere ypperlige Varer; han var stolt
af sit Arbejd. Nu var han Fabrikarbejder og leverede
kun en ringe Del af et Hele, og au gjaldt det i
første Linje om Varens Billighed, som Disraeli havde
spaaet, og det overvejende Hensyn til Billigheden
demoraliserede Frembringeren, ja indvirkede ugunstigt
paa selve Folkekarakteren, og dette var ham - saa
lidet han paa dette Punkt af Modstandere blev troet -
en dyb og afgørende Sorg.
Paa intet Punkt har han saa meget vist sig
som Statsmand, som paa dette, ved den stadige,
haardnakkede Hævden af, at det var paa Bevarelsen af
Folkekarakteren - den, der havde gjort England stor -
og i Udviklingen af den til det Stærkere og Bedre at
det i sidste Instans alene kom an. Han havde heri
den mest lysende Ret og han var (foruden Carlyle)
den eneste, der saa det og sagde det.
Mænd, hvis Menneskekundskab er saa tynd som deres
Fordomme er tykke, har troet at dette var Mundsvejr
hos ham, fordi han ikke var nogen Englænder af
Afstamning, men selv ved enhver Lejlighed betonede,
at han var Østerlænding. De har ikke engang
begrebet, at naar han kaldte sig Jøde, var det
fordi han maatte gøre det, maatte dreje Haansordet
om til Lovord, maatte tage Angriberne Skældsordet
ud af Munden. De indbildte sig da, at han var en
Orientaler, der kostymerede sig som Engelskmand, og
saa i deres Blindhed ikke, at han lige omvendt var
en indfødt Engelskmand der paa Trods kostymerede sig
som Orientaler. Thi hvad andet end Engelskmand var
han? Han kunde ikke et Ord Hebraisk, men havde talt
Engelsk fra sin Fødsel. Hans Opdragelse var engelsk,
hans Kammerater og Venner engelske, den Literatur, der
havde formet hans Sjæleliv, var engelsk, det Sprog,
hvori han sit Liv igennem havde givet sine Tanker
og Drømme Udtryk, var Englands. Englands Historie
var den eneste Historie, han kunde tilgavns. Engelsk
Politik var hans Liv, hans Alt. Om Englands Parlament
havde hans hele Aandsliv drejet sig. Østerlandet og
den jødiske Arvelod var hans Livs Drøm; men England,
engelsk Aandsliv og Politik,, det var selve hans Livs
Virkelighed. Hans eget Jeg var saa sammen-smeltet med
England, at hans Tilbøjeligheder som hans Formaal,,
hans Færdigheder som hans Ærgerrighed, hans Vid
som hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
