Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
465
Veltalenhed var engelsk. Der var intet
andet fremmedartet i ham end hans Temperament.
Derfor var han ærlig, ja endogsaa dyb, naar
han I 1849, da han for første Gang talte som det
konservative Partis anerkendte Leder, udtrykte sig
saadan:
I gamle Dage lærte enhver Engelskmand at tro,
han indtog en bedre Stilling end hvemsomhelst
af hans Stand i noget andet Land i Verden. Den
engelske Købmand blev anset for den mest velhavende
og størst Tillid fortjenende Købmand i Verden. Den
engelske Forpagter gjaldt for den dygtigste Agerdyrker
. . . Den engelske Haandværker var anerkendt som uden
Mage i Begavelse og Foretagelsesaand. Saadan var det
med den britiske Sømand; hans Navn var et Ordsprog. Og
man indrømmede, at Ridderlighed havde taget Sæde i
Brystet paa den britiske Officer. Saadan var det
ogsaa i de lærde Stænder. Vore Læger og Jurister
indtog højere Rang end andre Landes . . . Saaledes var
det engelske Samfund grundet paa det aristokratiske
Princip i dets fuldkomne og prægtigste Udfoldelse.
Man har ændret det Grundlag, paa hvilket dette Samfund
var opført. Man lod haant om at udrette det bedste;
hvad man attraaede var at yde det billigste. Den
ufejlbarlige Følge deraf er Folkets Forarmelse, de
stigende Vanskeligheder, hvormed det har at kæmpe. Men
Forarmelsen er ikke den eneste slemme Følge, som det
ny System fører med sig. Englands Rigdom bestaar ikke
blot i Velstand. Den beror ikke blot paa Antallet
af de Tønder Land, vi har dyrket, eller paa at vore
Havne er fulde af Skibe, eller paa vore Handelshuses
Førsterangs Faktorier i fremmede Lande eller paa
vore Minearbejderes uforfærdede Virksomhed. Vi har
en kostbarere Skat, og det er Folkekarakteren. Den er
det, som man har gjort Vold paa. Idet man nedbrød hvad
man kalder Klasselovgivning, nedbrød man den ædle og
utrættelige Ærgerrighed, som har været Kilden til al
vor Storhed og Medgang, al vor Magt.
Med sand Overlegenhed optraadte Disraeli paa dette
Tidspunkt som ubønhørlig Kritiker af det liberale
Ministeriums Udenrigspolitik. Det var den Politik,
der er blevet berygtet under Navn af meddle and
muddle policy. Efter Omvæltningerne paa Fastlandet
i 1848 traadte England under Lord Russell’s Ledelse
i alle Lande op som de Undertryktes Ven, som de
liberale Partiers Forbundsfælle, som Formaner og
Advarer af reaktionære Regeringer, og lod, saasnart
disse afviste den ubelejlige Raad-giver, dem, det
havde villet beskytte, fuldstændigt i Stikken. Uden
synderligt Studium af de givne Forhold syntes de
engelske Ministre at mene, det maatte være Frelsen
for ethvert Land at have et Overhus, et Underhus,
en Handelstraktat osv. efter engelsk Mønster; de gav
Raad, som løb ud derpaa, og lod saa i de forskellige
Lande de Misfornøjedes Sag atter falde, ifald disse
Raad ikke blev fulgte. Rent æstetisk betragtet kan
de hensyns-
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
