Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXI. Oppositionsfører og andet Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
475
Englands. Udenrigspolitik nu blev ledet, efter
Saadanne, der var Udtryk for ^frisindet Energi*
eller for «foræidet Fæiskhed»?*)
Man véd, hvorledes Ministeriet Aberdeen ubesluttet og
uden Fremsyn lod sig drive ind i Krig med Rusland;
Førsteministerens slappe Ord: We drift into a war
er jo blevet historisk. Krimkrigen har vist sig at
være en af de største og unyttigste Taabelighed, der
i Europa i det nittende Aarhundrede blev begaaet, og
det var en Taabelighed, som havde kunnet undgaas. Der
er ingen Tvivl om, at havde Disraeli været ved Roret,
vilde han have gjort sit Yderste for at hindre den;
en Modstander af ham som Cobden har tilmed udtalt den
Tro, at han havde været i Stand dertil. Paimerston,
hvis Plan det var at gaa energisk og hurtigt tilværks,
blev tvunget til at indgive sin Afskedsbegæring,
og netop i det Øjeblik, da den russisk-tyrkiske Krig
begyndte med Nederlaget ved Sinope, forelagde det mest
ubehændige Regeringsmedlem blandt «alle Talenternes,
Lord John Russell, et Reformforslag, idet han saa
at sige brugte den Pavse, i hvilken Lord Paimerston,
som nærede en udpræget Uvilje mod alle Saadanne, var
trængt ud af Regeringen. Landets afgjort krigerske
Stemning bevægede dog Paimerston til at tage sin
Afskedsbegæring tilbage, og Disraeli havde, uden at
udtale sig mod en Parlamentsreforra i Almindelighed,
Lejlighed til at tilføje Ministeriet et betydeligt
Nederlag, idet han brændemærkede den Uforstand,
at Russell valgte et Øjeblik som dette, hvor Folket
maatte samle sin hele Kraft til den forestaaende Kamp,
til at stille et saa vanskeligt indre Forslag som
det om en Omdannelse af Parlamentets Sammensætning.
Han angreb dernæst med Styrke og Held saavel
Regeringens Holdning overfor Tyrkiet som den
ynkelige Hærforvaltning. Man har ofte med Spot talt
om Disraelis sære Ømhed for Tyrkiet; men visselig vil
ingen Upartisk miskende det fra engelsk Standpunkt
Rigtige i Omhuen for saa længe som muligt at holde
Tyrkiet oppe. Og Sammensmeltningsministeriets
Medlemmer var nu lige saa ubetænksomt højrøstede i
deres Udtalelser om denne Englands Allierede som
de havde været i deres Ytringer orn den franske
Forbundsfælle. En af dem erklærede, «at Sultanen
ved sin egen uforstandige Politik og sin sorgløse
Misregering selv bar Hovedskylden for sin Ulykke*;
en anden Minister, Gladstone,
*) Selected Speeches of The Earl of Beaconsfield,
vol. II, S. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
