Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXI. Oppositionsfører og andet Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
481
stemmede med Disraelis senere saakaldte imperiale
Politik. Dernæst blev efter Lord Russells Forslag men
paa Foranledning af Disraeli (der efter Historikeren
Froudes Vidnesbyrd maa siges at have fremskyndet
Sagen vel 25 Aar) under det Derby-Disraeli’ske
Ministerium endelig Underhuset aabnet for jødiske
Parlamentsmedlemmer, og ved Disraelis Haand traadte
den første Jøde, der fik Adgang til Parlamentet,
Baron Lionel de Rothschild, over Underhusets
Tærskel. Allerede 1831 havde Macauley skrevet sit
berømte Essay om Jødernes Frigørelse; 1833 gik
den derpaa lydende Lov igennem, og 1847 blev for
første Gang to jødiske Parlamentsmedlemmer valgte;
men Loven var uvirksom og Valgene til ingen Nytte,
saa længe Ordene upon the true faith of a Christian
(paa en Kristens sande Tro) i Edsformularen endnu
bestandig blev staaende. Først nu blev det tilladt
at udelade dem, og saaledes tilfaldt det ved et
Tilfælde, der ligner et Sindbillede, Sidonias Digter
som Repræsentant for den jødiske Races literære og
politiske Evner og som Hoved for det tidligere saa
utaalsomme Toryparti at indføre Repræsentanten for
jødisk Han-d elsaand og Rigdom til Udøvelsen af
politiske Borgerrettigheder.
Skønt Disraelis Finanslov i April 1858 blev vel
optaget, var Regeringens Stilling dog yderst svag. Som
eneste Mulighed til at komme ud af Mindretallet
frembød sig Forelæggelsen af et Reformforslag. Det
havde været Disraelis stadige Tanke at rive dette
Kort ud af Whiggernes Hænder, og han gjorde nu det
første, med Vanskeligheder af alle Arter forbundne,
Forsøg. Toryerne betragtede enhver Ændring i
Folkerepræsentationens Sammensætning med yderste
Mistro, og Disraeli var for ikke at blive ladt
i Stikken af sine egne, nødsaget til at indrette
Forslaget saadan, at de Konservative ved en stærk
Forøgelse af de landlige Vælgere kunde haabe paa en
Tilføjelse til deres Stemmetal. Paa den anden Side lod
det sig forudse, at de Liberale vilde finde ethvert
Forslag, der hidrørte fra Toryerne, utilstrækkeligt,
selv naar det var fuldt saa oprigtigt ment og fuldt
saa vidtgaaende, som de Forslag, de selv sad inde
med.
Hvilken Æggedans Disraeli her maatte opføre,
beviser klarest den Kendsgerning, at saasnart
hans Reformforslag blev forelagt hans Kolleger i
Ministeriet, traadte to af deni ud deraf; den ene,
Henley, især fordi han ønskede Valgretten udstrakt
til en langt større Del af den arbejdende Befolkning,
den anden, Wal-
pole, fordi han ikke vilde gaa ud over de
Tilstaaelser, som i
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
