- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
487

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
487

Grækenland yderligere vilde svække
Tyrkiet. Betydningsfuld ved sin hensynsløse britiske
Energi og tillige personligt ejendommelig er følgende
mod de menneskekærlige Hensyn rettede Afsnit af

hans Tale?

Professorer og Rektorer opfinder for hver enkelt
Hændelse et System og for hvert enkelt Tilfælde et
Princip. Men I vil, haaber jeg, ikke overlade det
hritiske Riges Skæhne til Drenge og Pedanter. De
Statsmænd, der udkaster Planer, og de Krigere,
der udfører dem, er kun besjælede af Magtdrift og
Fædrelandskærlighed. Det er de Følelser og det er de
Fremgangsmaader, der danner store Riger.*)

Det lader sig ikke negte at Erhvervelsen af
Protektoratet over Cypern i 1878 afgiver et lærerigt
Modstykke til Opgivelsen af Protektoratet over de
ioniske Øer i Aaret 1863.

Ikke uden Mod udsatte Disraeli sig i samme Aar
for afgjort Upopularitet, da han vovede paa
det Bestemteste at dadle Regeringens politiske
Sentimentalitet i Polens Sag. Nu er Alverden enig om,
at Englands afmægtige og snaksomme Indblanding i indre
russiske Anliggender kun skadede det ulykkelige Polen
og derved ophidsede Magthaverne til endnu større
Grusomhed; men dengang saa den offenlige Mening
i Lord Russell’s Depecheskriveri et Vidnesbyrd om
Højhjertethed og i Disraeli’s Kritik kun et Bevis
paa Trællesind.

Med Ministeriets Færd overfor Polen stod dets
endnu foragteligere Holdning overfor Danmark i
snever Sammenhæng. Russell krænkede Napoleon III
ved sit ikke alene afslaaende, men uhøflige Svar
paa hans Indbydelse til en europæisk Kongres, der
(i Anledning af den polske Opstand) skulde underkaste
Wiener Traktaten et Gennemsyn, og høstede derved kun
Frankrigs Skadefryd over alle hans egne famlende,
kejtede og mislykkede Forsøg paa at ordne det
dansk-tyske Stridsspørgsmaal. Han opfordrede i et
Statsbrev af 1862 Danmark til at give efter for de
tyske Krav og blev efter Danmarks Vægring ved at følge
Raadet fuldstændig underkendt af Førsteministeren,
idet Palmer-ston, som det synes af Overbevisning om
den danske Regerings Ret, ikke betænkte sig paa at
afgive den højtidelige Erklæring,

*) The statesmen who construct, and the warriors who
achieve, åre only influenced by the instinct of power
and animated by the love of country. Those åre the
feelings and those the methods which form empires.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free