- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
494

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494 Lord
Beaconsfield

sin Efterfølger. Ved et besynderligt Tilfælde
blev Disraeli hentet til Dronning Victoria af
sin første, sejrrige politiske Modstander, den
Søn af Lord Grey, der overvandt ham i hans første
Valgkamp i High Wycombe og nu indtog en Stilling
som Hofern-bedsmand. Han forlod Dronningen som
Førsteminister. Saa lidet yndet han end var i mange
Krese, gjorde dog en almindelig Følelse sig gældende i
Landet af at han ærligt og tilfalde havde fortjent den
Udmærkelse, der nu blev ham til Del, ved mange-aarigt,
haardnakket Arbejde og sjældne Evner; og da han for
første Gang i sin nye Værdighed begav sig til Fods fra
Dow-ning Street til Underhuset, blev han paa Vejen og
i Parlaments-gaarden hilst med begejstrede Tilraab af
store Folkemasser. Det gav Genlyd i selve YVestminster
Hall og gennem Korridorerne, og Hyidestraabene blev
varmt og hjerteligt tagne op paany i selve Underhuset,
i selve den Sal, hvor han ved sin første Optræden
var bleven tvungen til Taushed af haanende Latter.

Og dog var denne hans høje Stilling bogstavelig talt
neppe vundet, før den allerede var at betragte som
tabt. Førsteministeren var og blev i Mindretal,
som Skatkammerkansleren havde været. Det første,
alvorlige Stridsspørgsmaal maatte bringe ham til Fald,
og de vældige feniske Uroligheder i Irland gav snart
Anledningen. Understøttet af sit hele Parti foreslog
Gladstone Ophævelsen af den irske Statskirke. Det var
Whiggernes Svar paa Reformloven. Gladstone erklærede,
at Protestantismens Herredømme i Irland var Skyld
i Øens Elendighed, var Irlands Gifttræ, blandt hvis
Grene Kirken var en. Hele Aarhundrede! igennem var
Katolicismens engang saa grundigt knækkede Magt paa
britisk Grund taget til. Reformationens Tanker havde
engang udgjort det nye Englands Styrke; nu var det
Modreformationens Tid, og Disraeli ikke mindre end
Gladstone havde i yngre Aar tankeløst bidraget til at
give den katolske Reaktion Vind i sine Sejl. Der var
ingen Gløden i Protestantismen mere. Som Troende var
Gladstone en Tractarianer (katoliserende Kristen),
som Politiker var han en Radikaler, og i begge
Egenskaber tog han ikke i Betænkning at svække
det protestantiske Englands Indflydelse paa den
misfornøjede, altid til Opstand tilbøjelige Ø, som
han dog ikke vilde overlade til den selv. Disraeli
derimod var paa dette Tidspunkt blevet stedse mere
klar over den fra Katolicismen truende Fare, en Fare
for selve Englands Kultur. Han modsatte sig derfor
den engelske Statskirkes Ophævelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free