Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Lord
Beaconsfield
aabent frisindede Værk, Disraeli har skrevet, saa
mirakelfjendsk, at man kunde anse den for et Værk af
en Rationalist, hvis den ikke var mærket med Disraelis
aldrig opgivne fantastiske Lære om det ene sejrrige
semitiske Princip.
Enkelte uhyre rige engelske Adelsmænds opsigtvækkende
Overgang til Katolicismen i de umiddelbart foregaaende
Aar synes at have afgivet den ydre Anledning til
Planen for Lothair. Helten er en Yngling af samme
Art som Heltene i alle Disraelis senere Romaner,
højfornem, mere end fyrsteligt rig, og ligesaa
religiøs af Sindelag som Tancred. Hans eneste Tanke,
da han som voksen træder ud i Livet, er den at komme
til Klarhed over Religionens Sandheder og erfare,
hvilken af de flere Arter Rettroenhed der er den
rette. Videre end til at kunne vælge mellem dem,
rækker hans Ærgerrighed ikke; at træffe dette
Valg er hvad han forstaar ved at danne sig en
Livsanskuelse. Han beslutter at hellige en Del af sin
kolossale Formue til Opførelsen af en Katedralkirke,
men uden endnu bestemt at vide om Katedralen skal
blive protestantisk eller katolsk. Paavirkning
fra hans Formynder, en fuldendt dannet og fuldendt
verdensklog katolsk Kardinal, og fra en elskværdig
katolsk Familie, i hvis Kres han færdes, bringer
Katedralplanen til at helde til den papistiske Side,
da Lothair træffer «sin gode Genius* Theodora, og
alle hans Luftkasteller og Luftkatedraler farer
fra hinanden for det revolutionære Frihedspust
fra hendes Læber. Theodora er Frihedsgudinden i
jordisk Skikkelse, en italiensk Patriotinde, af
Udspring en fattig Gadesangerske, et Folkets Barn, af
Overbevisning en glødende Fritænkerske, det mægtige,
kvindelige Hoved for Italiens hemmelige Selskaber,
som har ofret Alt, sin Formue og sine Smykker, sit
Privatliv og sin Ro for Folkenes Friheds Skyld,
og som ender med at vove sit Liv som Helt for at
falde som Martyr ved Mentana. Theodoras Frisind
bliver ligesaa skæbnesvangert for Lothairs
Indskrænkethed som Venetias var for den unge
Gadurcis’s politisk-religiøse Rettroenhed. Theodora
lærer Lothair, at «det, man kalder Ortodoksi,
har saare lidet med Religionen at gøre, og at man
kan være meget religiøs uden at tro paa de samme
Dogmer som han, ja, som Nogle mener, uden at tro paa
nogetsomhelst Dogme.» Hvilken er da Deres Religion?»
spørger Lothair. «Den sande, »tænker jeg,» svarer
Theodora,.«min Samvittighed;* og paa hans Spørgsmaal,
om hun da aldrig trænger til en Vejledning udefra,
svarer hun: «Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
