Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
499
hørte aldrig nogen Sandhed af Præster, som min
Samvittighed ikke i Forvejen havde lært mig. De
bruger et andet Sprog end jeg, men jeg finder
altid at vi mener det Samme. Hvad jeg kalder Tid,
det kalder de Evighed; naar de beskriver Himlen,
saa giver de et Maleri af Jorden; og de Væsner,
som de kalder guddommelige, udstyrer de med lutter
menneskelige Egenskaber.* Man begriber let, at en
saaledes tænkende Kvinde ikke kan se paa Paven og
hans Magt med gunstige Øjne. «Jeg misunder ham ikke
hans aandelige Undersaatter, siger hun, jeg overlader
roligt hans Overtro til Tiden; dens Le giver raske
Slag i vore Dage. Men naar hans nedværdigende Tro
bliver tyldet i Menneskeslægten fra et Sted som vort
stolte Kapitol, og naar Menneske-aandens Slaveri
bliver sat i Værk fra et Udgangspunkt som Forum,
saa er det Tid at staa op og tage fat, saa sandt der
endnu er ægte romersk Blod tilbage.*
Man kunde tro, at Lothair ved Bekendtskabet med
Theodora var for alle Tider udfriet af Katolicismens
Garn. Men det er ikke Tilfældet. Ved en Kæde af
overraskende og dog aldeles naturlige Begivenheder
befinder han sig snart igen snæret i Nettet og det
fastere end nogensinde før. Ingen af Disraelis Romaner
har en saa fortrinligt slynget Knude som denne. Da
Oprøret i Italien bryder løs, følger Lothair som
Frivillig det Korps, Theo-doras Mand kommanderer, og
falder haardt saaret ved Mentana; men da den Saarede
bevidstløs bringes ind til Rom, hvor netop alle hans
katolske Bekendte fra England opholder sig, Onder
Kardinalen og hans gejstlige Venner det stemmende med
deres Planer at udbrede Rygtet om Lothairs underfulde
Frelse ved en Madonna-Aabenbaring og samtidigt
gennem de katolske Blade at fremstille hans Sag,
som havde han ved Mentana kæmpet paa den «rette»
Side og faaet sit Saar som Pavens tro Soldat. Da han
under sin begyndende Helbredelse faar en saadan Avis
at se, hvis Stil og Tone Disraeli i Parentes aldeles
mesterligt har gengivet, og da han med Lidenskab
stempler dens Indhold som Løgn, svarer Kardinalen ham
roligt, at han véd, der gives to Versioner om Lothairs
Forhold under Slaget ved Mentana, og at den ene,
som kun kan forfølges tilbage til Lothair selv, «har
en noget forskellig Karakter^; men da denne Version
dels i sig selv er yderst usandsynlig, dels aldeles
ikke bekræftes af nogetsomhelst fremmed Vidnesbyrd,
saa er der Intet, som berettiger til at bruge det
skurrende Udtryk, som Lothair har anvendt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
