Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 , Lord
Beaconsfield
den berørte Artikel. Lothair maa huske, at han
har været meget syg og at Sygdom tit forvirrer
Hukommelsen; Georg den Fjerde troede, at han
havde deltaget i Slaget ved Waterloo, ja endog
havt Overbefalingen der osv. Med de fineste og dog
stærkeste Baand bindes den af Sygdommen svækkede
Lothairs Vilje og til-intetgøres hans Frihed; han
lokkes til Deltagelse i en katolsk Procession; han
nødes med Blidhed til at lade sig beundre og dyrke
som den ved et Mirakel Udkaarne; han er paa Nippet
til at falde sammen som et viljeløst Bytte, da Mindet
om Theodora vækker hans sidste Energi og han frelser
sig ved en pludselig og hemmelig Flugt. Efter den hos
Disraeli uundgaaelige Rejse til Østerland med Ophold
i Jerusalem kommer han tilbage til England og forenes
med en protestantisk Ungdomsveninde.
Lothair er et Forsøg paa endegyldigt at lade
Repræsentanter for alle de i vor Tid eksisterende
Verdensanskuelser træde i mundlig Forhandling med
hverandre. En Kardinal og en Biskop repræsenterer
hver sin af de to europæiske Hovedkirker; Theodora
er det aandsdyrkende Frisind; Maleren Føbus,
en Naturdyrker, Naturforguder og ivrig Hellener,
er Talsmand for det skønhedsdyrkende Fritænkeri,
«de ariske Principers, og en ærværdig Syrer af
jødisk Blod, hvis Slægt bevarer en Overlevering
om at have været den første, der fulgte Jesus,
er Semitismen i Person. Selve hin Drøftelse af
Livsanskuelser paa østerlandsk Grund er en stadigt
tilbagevendende Mindelse fra Disraelis store Rejse;
den forekommer allerede i Contarini Fleming, den
optages i Tancred, hvor Stammen Ansarey med dens
smukke Dronning repræsenterer den samme helleniske
Skønhedsdyrkelse som Føbus her, og den vender paa en
trættende Maade tilbage i Lothair. Det er vel ganske
pudsigt, naar den ivrige Tilhænger af de ariske
Principer Hr, Føbus i sin Malerforfængelighed ender
med at tage Tjeneste som Hofmaler i St. Petersborg
og overtager at male semitiske Æmner (af Jesu Liv)
for mongolske Kunstkendere; men man trættes og
kedes af den tomme og uvidenskabelige Racesnak, som
aldrig faar Ende. Føbus er ikke et levende Menneske,
men et lavet arisk Modstykke til hvad Disraeli selv
er som semitisk Teoretiker. Under den evindelige
Ordstrid om Hellenismen eller Hebraismen naaer dybest
eller højest, tabes stedse mere den ene samlende og
moderlige Natur afsyne. Alt opløser sig for Disraeli i
stridende Anskuelser, Systemer, politiske og religiøse
Lærdomme eller Fantasmer, og det er højst beteg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
