Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIV. Fjerde Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
505
uafhængigt, at deres fremtidige Forpligtelser overfor
Moderlandet slet ikke berørtes. Intet kunde ligge
Disraelis Forestillinger om det engelske Imperium
mere fjernt; han var overbevist om at Englænderne
var Jordens første Folk og han vilde sikre dem
denne Stilling ogsaa for Fremtiden. Saaledes kan
han kaldes den engelske Imperialismes Fader. Han
følte i sit Bryst den nationale Bevidsthed, som havde
slumret længe, lysvaagen og stærk, og han saa klart,
hvorpaa det under Nationernes umaadelige Kappestrid
for England kom an. Desværre laa jo imidlertid
Forholdene i det moderne Europa saaledes, at en Appel
til Fædrelandssindet altfor let kom til at klinge som
en Appel til det Fædrelanderi, der i Frankrig kaldes
Chauvinisme, i England Jingoisme, og med eller imod
sin Vilje kom Disraeli i Tidens Løb til at gaa den
usalige Jingoismes Ærind.
I en Tale, han holdt i Krystalpaladset i 1872,
havde han allerede udtrykt sig med Foragt og Harme om
Liberalismens Bestræbelser for at opløse det engelske
Imperium i dets Bestanddele. Han havde her sagt;
Det er blevet bevist os alle, at vi har tabt
Penge paa vore Kolonier. Det er blevet paavist med
matematisk Nøjagtighed, at der aldrig har siddet
en Juvel i Englands Krone, der har været i den Grad
kostbar som Besiddelsen af Indien. Hvor ofte er det
ikke blevet os fortalt, at vi burde befri os for
denne Mare! Der har ikke manglet meget i at dette
Resultat blev naaet. Da denne skarpsindige Synsmaade
blev lyst i Kuld og Køn af Landet med den Vending,
at der maatte tilstaas Kolonierne Selvstyre, saa
tilstaar jeg, at jeg ved mig selv tænkte, Baandet
var bristet. Ikke at jeg har noget at indvende mod
Selvstyre. Men Selvstyret skulde efter min Mening være
tilstaaet som Del af en stor Politik, der gik ud paa
Befæstelse af Rigets Sammenhæng. Det burde have været
ledsaget af en Rigstarif, af Bestemmelser, der sikrede
Englands Folk Retten til de endnu ikke tilegnede
Landstrækninger, der tilhørte dets Suveræn, og af
en militær Lovbog, som nøjagtigt bestemte Midlerne,
ved hvilke Kolonierne skulde forsvares under Fordeling
af Ansvaret for dette Forsvar, og samtidigt fastsatte
Midlerne og Maaden, ifald omvendt Moderlandet skulde
paakalde Koloniernes Hjælp. Selvstyret maatte desuden
være blevet fuldstændig-gjort med et eller andet
repræsentativt Raad i Hovedstaden, som kunde have
bragt Kolonierne i stadig Forbindelse med Hjemmets
Regering. Alt dette blev imidlertid forsømt af dem,
der oprigtigt betragtede Englands Kolonier og vor
Forbindelse med Indien som Byrder paa dette Land,
fordi de saa Alt fra Finanssynspunktet og ganske
oversaa de moralske og politiske Betragtninger, der
gør Nationer store og under hvis Indflydelse alene
Mennesker er forskellige fra Dyr.
Han sluttede med en Paavisning af, hvorledes hine
Bestræbelser var strandede paa Koloniernes Sympati
med Moderlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
