Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
517
Centraltanke i det 19de Aarhundrede var ham altid
fremmed. Han spottede den allerede I Popanilla. Det
hedder der med en af de satiriske Vendinger, hvori han
har sin Styrke: «Ved at udvikle Vandet faar vi Fisk;
ved at udvikle Jorden faar vi Korn, Penge og Bomuld;
ved at udvikle Luften faar vi Aande; ved at udvikle
Ilden faar vi Hede.» Han optog denne Satire 20 Aar
senere i Tancred, hvor Bogen om Chaos’s Aabenbaringer
beskrives (Reuelation of Chaos, hvormed menes det
dengang meget læste Værk Vesttges of the Nataral
History of Creation, forfattet af en Forløber for
Darwinismen): «De véd, Alt er Udvikling. Først var
der Ingenting; saa var der Noget; saa - jeg har glemt
det næste - saa troer jeg, vi var Skaldyr, saa blev
vi Fisk; saa kom vi - lad mig se -. kom vi saa? Lige
meget, vi kom tilsidst. Den næste Forandring vil
føre til Noget, der endnu staar over os - Noget med
Vinger. Ja, saadan er det, vi har været Fisk.og vi vil
blive Krager. De maa læse det.» Og hvor fuldstændigt
Alvor det var ham med dette Vittighedsmageri over
Udviklingslæren, det viste han i sin meget omtalte
Oxfordertale 1864. Golenso’s Bog om de fem Mosebøger
og end mere Darwins Værk om Arternes Oprindelse
havde paa dette Tidspunkt sat Sindene i Oxford l
Flammer. Disraeli var paa Besøg i det nærliggende
Guddesdon, da han hørte, at et Menighedsmøde skulde
finde Sted i Oxford Teater under Biskop Wilberforce’s
Forsæde. Til almindelig Overraskelse indfandt Disraeli
sig i Teatret, klædt i en skødesløs Rejsedragt
som var han kun tilfældigt kommet tilstede. Han
vidste sig ringeagtet ved Universitetet. Han bad
om Ordet og fik det, holdt saa en Tale, der blev
adskilligt bedre holdt end Taler plejede at holdes
i Oxford, som dog var et Veltalenhedens Hjem, men
hvis Indhold er ligesaa bedrøveligt som Formen
prunkende. Han sammenfattede her i sin Slutning
Datidens videnskabelige Tvistemaal saaledes:
Det bliver os sagt, at Videnskabens Opdagelser ikke
lader sig forene med Kirkens Lærdomme . . . Det er
da vigtigt at vi, naar dette Snak om Videnskaben
forebringes, forbinder en nøjagtig Mening med
Sætningen. Videnskabens Hverv er Fortolkning af
Naturen, og Fortolkningen af den højeste Natur er den
højeste Videnskab. Mennesket er den højeste Natur. Men
jeg maa sige, at naar jeg sammenligner Fortolkningen
af den højeste Natur i den mest fremmelige, mest
moderne Skole af Nutidens Videnskab med en vis anden
Undervisning om den, med hvilken vi er fortrolige,
saa er jeg ikke tilbøjelig til den Indrømmelse, at
Høresalen er mere videnskabelig end Kirken. Hvad er
det for et Spørgsmaal, som vel kan kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
