Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Lord
Beaconsfield
puner? Læg din Haand paa ham, du skal huske Kampen
og ikke gøre det anden Gang.»
Det skulde ikke undre mig, om saadan
gammeltestamentlig Patos har fyldt Lord Beaconsfields
Sjæl.
Uden at løse et Skud, uden at udgyde en Draabe
engelsk Blod vandt han ved sin pludseligt udfoldede
Energi og sin snilde Benyttelse af Forholdene større
Fordele for England end hans Forgængere af Whigpartiet
havde opnaaet ved den lange og blodige Krimkrig. Og
er end den Glans, der et Øjeblik omstraalte Berliner
Overenskomsten, hurtigt blegnet, fordi Svaghederne og
Hullerne i de trufne Aftaler snart blev iøjnefaldende,
saa behøver man for ret at veje Lord Beaconsfields
Fortjeneste, kun at mindes den Forbauselse der greb
Europa, da man hørte om engelske Rustninger mod
Rusland, om engelske Foretagender som Troppernes
Overførelse til Malta, sporede en ny Aand og endnu
næsten vantro fik Vished om at England Jvar vaagnet^
af sin dødlignende Søvn.
Lord Beaconsfields Liv har som alle store Menneskers
Liv en Begyndelse i mytisk-heroiske Drømmerier, en
poetisk bevæget Ungdom og en historisk og daadsrig
Mandsalder. Forsøger en Kritiker at opfatte og
fremstille hans Væsen, saa maa han være paa sin Post;
thi Æmnet veksler bestandig og kræver en stadigt
vekslende Fremgangsmaade; dette Levned bliver
efterhaanden Historie og denne Historie udvider
sig efterhaanden til et Stykke Englandshistorie og
Verdenshistorie.
Jeg sad og tænkte over dette mærkværdige Levnedsløb,
da jeg i Aaret 1870 for første Gang saa og hørte
Disraeli i det engelske Parlament. Det var en fjorten
Dage efter den franske Krigserklæring; Disraeli
forlangte de Krigen vedkommende Aktstykker forelagte
af Gladstone; denne paastod, at han ikke kunde
fremlægge dem. Man begreb Disraelis Racelærdomme,
naar man iagttog de to Modstandere overfor hinanden;
thi han saa i Parlamentet bogstavelig ud som
Repræsentant for en fremmed Stamme. Medens Gladstone
gjorde Indtrykket af den ægte fornemme Englænder,
hans Profil klar og ædel, hans Øje frit og lyst,
hans Optræden utvungen, tog Disraeli med sit mørke
krøllede Haar, sin dunkle Hud, sin fremspringende
Underlæbe, sit tillukkede og dog luende Blik sig i
Modsætning til ham ud som en Ildens Aand overfor en
Havets. Da han begyndte at tale, hørtes det, hvilken
af dem der var den fængslende Aand. Jeg har bevaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
