Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 John Stuart
Mill
Hensynet selv, lod sig henrive til næsten fornærmende
Ytringer, naar Anderledestænkende ytrede en afvigende
Mening om hans kære Grundspørgsmaal. En Dag hos
Taine bragte Posten et Brev fra Stuart Mill. Det var
Svar paa en Skrivelse, i hvilken Taine overfor de i
Kvindernes Underkuelse udtalte Tanker havde ytret
den Anskuelse, at den her tilstræbte Forandring
i Kvindens Samfundsstilling maaske kunde faa et
fortrinligt Udfald i England, hvor den stemte overens
med Racekårakteren, men sikkert ikke vilde lade sig
sætte igennem i Frankrig, hvor Kvindernes Anlæg
og Tilbøjeligheder var af saa ganske forskellig
Art. Mills fyndige Svar, som blev mig rakt med
et Smil, lød saaledes: «Jeg ser i Deres Ytringer
et Kendetegn paa den Foragt for Kvinden, der er
saa gennemgaaende i Frankrig. Alt, hvad jeg kan
sige dertil, er, at de franske Kvinder gengælder
Franskmændene denne Foragt med Renter. >
Det Ejendommelige ved Mills Standpunkt i dette
Frigørelses-spørgsmaal var, at han ganske støttede
sig paa en Sokratisk Uvidenhed. Han fraskrev som sagt
Aartusinders ophobede Erfaringer enhver Beviskraft
med Hensyn til Grænserne for den saa længe trælbundne
kvindelige Begavelse, og paastod, at vi paa Forhaand
ikke vidste Nogetsomhelst om Kvinden. Han gik ikke
ud fra noget doktrinært Begreb om særlig kvindelige
Færdigheder, støttede sig til den simple Sætning,
at Mændene ingen Ret havde til at forbyde Kvinderne
nogen Sysselsættelse, der havde Tiltrækning for dem,
og erklærede ethvert Formynderskab over dem ikke
blot for uretfærdigt, men for unyttigt, da den frie
Kappestrid af sig selv vilde udelukke Kvinderne fra
ethvert Arbejde, hvortil de ikke duede eller i hvilket
de blev afgjort overtrufne af Manden. Han har skræmmet
Mange ved straks den første Gang, da han bragte
Sagen paa Bane, at drage de sidste Følgeslutninger
af sin Lære og f. Eks. tage Ordet for Kvindernes
umiddelbare Deltagelse i Lovgivningsvirksomheden;
men dog havde han som Englænder Virkelighedssans
nok til at indskrænke den praktiske Agitation til
et eneste Punkt.’ Paa Spørgsmaalet, hvorfor man i
England og Amerika med Forbigaaelse af Kvindernes
dog allerførst nødvendige økonomiske Frigørelse,
havde rettet alle Bestræbelserne paa den vanskeligere
op-naaelige politiske Stemmeret, svarede han: «Fordi,
naar den er opnaaet, alt Øvrigt følger af den.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
