Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill
541
Spørgsmaal saa godt jeg kunde, og Mill sagde, ikke
just overbevist, men imødekommende: «Jeg begriber
meget godt den Pietet og Taknemmelighed, som De føler
mod Hegel. Man er altid dem taknemmelig, der lærte
En at tænke.»
Læseren ser, hvor ganske Mill var en Mand af
én Støbning, en ægte Englænder, egensindig og
haardnakket, udrustet med en særegen benet og knoklet
Viljeskraft og helt berøvet Evnen til smidig kritisk
Tilegnelse. Dog hvad der ved denne Lejlighed greb mig
mest, det var det dybe Indtryk, jeg modtog af den
mærkværdige Uvidenhed, i hvilken endnu i den anden
Halvdel af det nittende Aarhundrede de betydeligste
Mænd i de forskellige Lande, selv i de Par Hovedlande,
svævede om hverandres Fortjenester og Værd. Jeg følte,
at man kunde gøre en ikke ganske ringe Nytte blot ved
at udforske, konfrontere og forstaa disse udmærkede
Aander, der ikke forstod hinanden indbyrdes.
De gængse Indvendinger mod den empiriske Filosofis
Grundsætninger var Mill vel bekendte. «Det er,» sagde
han, «de gamle tyske Bevisgrunde.* Han førte dem alle
tilbage til Kant og havde sine Svar paa rede Haand.
Det er her ikke Stedet til at behandle det store,
mellem de to moderne Skoler svævende Stridsspørgsmaal,
et Spørgsmaal, der i Tyskland næsten af alle Tænkerne
bliver besvaret i tysk, i England næsten af alle
Tænkerne i engelsk Aand; naturligvis vilde Stuart Mill
ingenlunde indrømme, at David H urne var gendrevet
af Kant, en Anskuelse, jeg nu fuldstændig deler,
og der efter min Opfattelse, naar den nærværende
Kant-Forgudelse har lagt sig noget, vil trænge
almindeligt igennem. Et Tidens Tegn er det i denne
Henseende, at de yngre Professorer og Docenter
ved Berliner-Universitetet tilhører den engelske
Retning i Filosofien og at der fra dette Universitet
er udgaaet en Bog som Friedrich Paulsens Kants
Erkendelsesteori. Dengang anede jeg vel allerede, at
den rationalistiske og den empiriske Erkendelseslære
paa en eller anden Maade maatte kunne bringes i
Overensstemmelse med hinanden; men jeg kendte endnu
ikke Herbert Spencers simple Løsning af Gaaden. Mill
udtalte sig kort men afgjort mod alle Mæglingsforsøg
og sluttede med de ejendommeligt beskedne, men faste
Ord, der er blevne i min Erindring: «Jeg tror, at
man maa vælge imellem Teorierne.*
I denne Aand udtalte han sig ogsaa om de forskellige
moderne Filosofer, der stod ham nær. Han anbefalede
at studere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
