Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 John Stuart
Mill
Herbert Spencer, dog vilde han ikke raade til
Sysselsættelse med denne Tænkers senere Værker; han
mente, at Spencer i dem havde fjernet sig fra «den
gode Metode*; han fremhævede derimod indtrængende
Spencers Principles of Psychology og især Bains
to Hovedværker The senses and the intellect og The
emotions and the wilL Han forærede mig et Eksemplar
af den af ham og Bain i Forening udgivne og med
Anmærkninger forsynede Udgave af hans Faders Bog
Ånalysis of the human mind, idet han priste dette
Værk som et Hovedværk af den engelske Skole i
dette Aarhundrede, og da jeg havde talt til ham om
min Beundring for hans Kritik af den.Hamiltonske
Filosofi, sendte han mig Dagen efter endnu denne
Bog. Næsten af sig selv maatte Samtalen falde paa
Taines dengang lige udkomne Værk De rtntelli-gence,
i hvilket Mill saa ivrigt er gransket, benyttet og
gendrevet, og som maaske er det varigste Mindesmærke,
den engelske Retning i den moderne franske Filosofi
har sat sig. Mill roste Taine, kaldte hans Bog en
af det nye Frankrigs grundigste og betydeligste
Bøger og sagde mig om den omtrent hvad jeg senere
fandt gentaget i hans Anmeldelse af dette Værk i
Fortnightly Review (Juli 1870); Bogen som Helhed var
ham kær; mod dens sidste Kapitler havde han samme
Art af Indvendinger at gøre som mod Herbert Spencers
-senere Værker. Man maatte jo efter hans Overbevisning
én Gang for alle «vælge» afgjort imellem Empiriens
betingede Viden og Intuitionens ubetingede Vished,
og Taine havde i den sidste Bog af sit Værk netop
forsøgt at opstille Grundsætninger, der ikke lod sig
udlede af Erfaringen og som derfor havde Gyldighed for
hele Verdensaltet, uafhængigt af Grænserne for vor
Erfaring. Mill mente som bekendt end ikke at kunne
sikre Algebraens og Geometriens Læresætninger, hvis
empiriske Oprindelse han søgte at fremstille, Mere
end et indskrænket Herredømme. Han roste den lille
Bog Essays by a barrister, af hvilken han selv har
anført nogle Sætninger. Den anonyme engelske Forfatter
finder det fuldstændig tænkeligt, at saavel vor lille
Tabel som vore geometriske Haandbøger er ugyldige i
andre Solsystemer. Spørgsmaalet er, siger han, om vor
Sikkerhed paa Sandheden af den lille Tabel hidrører
fra Erfaringen eller fra en oversanselig Overbevisning
om denne Sandhed, der vel fremkaldes ved Erfaring,
men gaar forud for Erfaringen og former denne; han
opstiller som Talsmand for den første Synsmaade nogle
tankevækkende Eksempler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
